Get the Flash Player to see the slideshow.

Valgfrit valg!

En brydningens tid… Omskiftelig og dynamisk er vejret, med sol og varme den ene dag, skyer, regn og blæst den næste, det kan jeg godt mærke mentalt. Et eller andet sted har det været en lang og givende sommer med en masse oplevelser, men også en alt for kort sommer uden varme i længere sammenhængende periode.


45 lys i min kage..

Sidste officielle sommerdag er også min fødselsdag, sådan har det været i 45 år nu, så det ændrer sig nok ikke. Jeg ved ikke om det var mit afbræk i Las Vegas der tog mig lidt på sengen, men august er gået alt for hurtig, og vejret har været alt for dårligt.

Der er meget der skal tages afsked med på bagkanten af en sommer, ikke mindst er min første sæson som motorcyklist næsten overstået, jeg kan godt mærke at jeg gerne vil have det hele med, og det mindste sol og varme, så starter jeg maskinen og giver mig i kast med landevejene. Jeg har været på langtur for første gang sådan rigtigt. Tilliden til min gamle maskine er efterhånden der, hvor jeg godt tør og fylde tanken for, at køre langt. En lørdag i august kørte jeg 300km til et træf i Rødkærsbro med et lille smut til bonderøvene i Silkeborg.

Det var på alle måder en skøn dag, selv om jeg da blev en smule øm i bagen – så gode var sæderne ikke den gang. Jolly Roger MC er en mindre motorcykel klub, som hvert år holder “Britannia Rally”, altså et træf for engelske maskiner – japanere og andet er dog også velkomne når bare de parkerer i svinestien lidt bag det hele.


En dag i korte klip, set fra ryggen af min gamle bonnie

Mit første år på motorcykel, kunne være genstand for en hel bog, oplevelser har der været mange af, frustrationer lige så mange, men når alt kommer til alt, så har det været en begejstring af den anden verden som jeg ikke ville være forundt!


Gitte synes den skal være gul…

Jeg er god til at være begejstret, det betyder som ofte, at mine nærmeste rider med på det jeg nu synes er sjovt, og jeg kan jo kun være glad for at de bærer over med mig og mine små luner. Ind i mellem tænker jeg på om, det at jeg så let begejstres for nye ideer eller input, er udtryk for noget andet. Søger jeg at fylde mit liv med spænding, er det i virkeligheden et kick til en ellers triviel hverdag, eller er det bare ok at få lidt krydderi på tilværelsen, jeg ved det ikke, men kan godt li og sætter pris på, at jeg har muligheden for at gøre den slags. Er jeg adrenalin junkie som søger mit næste fix, er jeg bange for at blive ældre, og derfor desperat forsøger at fastholde min ungdom være at gøre ungdommelige ting..

Jeg er ikke i tvivl, for jeg søger stadig det nære i de små oplevelser, dem nyder jeg ligeså meget som larmen fra min motorcykel, farten når jeg kører ski, eller farverne når jeg render rundt med mit kamera. Jeg søger mine kicks med de midler der er mig givet, jeg finder glæden i det små, og også gerne i det store, jeg gør det fordi jeg kan og er i øvrigt ret ligeglad med hvad andre måtte mene om min alder, eller min adrenalinsøgende adfærd – jeg lever kun en gang, og så gør det jo ikke noget, at det også er sjovt.


Fjordmaraton 2011

Jeg vil gerne køre stærkt på ski, så stærkt som mine evner og form tillader det. Jeg har tidligere fortalt om det springerknæ der begrænsede mig en del over godt et år. Samme knæ fik en tur af Søren Kaalund med beskeden om, at jeg aldrig kom til at løbe igen, og jeg hellere måtte begynde at cykle. Han virkede mig en smule kynisk dengang, men det han gjorde var effektivt for mit knæ. En stor sprøjte med binyrebarkhormon fjernede alt der mindede om smerte, hvilket var vildt underligt når jeg nu havde vænnet mig til smerten som en permanent ting..

Alligevel begyndte jeg at løbe igen, jeg kunne jo altid stoppe igen, hvis smerten blev for stor. Nu et halvt år senere har jeg stadig ikke mærket noget til smerten, og jeg løber stadigvæk alt hvad jeg kan. 14km er mit længste løb nu, og jeg føler mig godt tilpas med længere distancer end jeg nogensinde har gjort, så jeg har tænkt mig at fortsætte indtil skiferien står for døren.

Igennem min arbejdsplads er det muligt, at deltage i forskellige løb, hvor gebyret så er betalt. Fjordmaraton er et af de løb, og jeg tilmeldte mig da det var muligt, med tanke for, at så havde jeg da et eller andet at se frem i mod i forhold til mit løb. Vejret var da også godt, da jeg stillede op til 10km distancen sammen 650 andre på samme distance. Herfra gik så næsten alt galt, og hvorfor ved jeg egentlig ikke.. Efter 3km var jeg ved at dø med kramper i det ene ben, og først efter 6km begyndte jeg et nogenlunde tåleligt løb uden de store smerter.

Jeg kom hjem i en elendig tid, hvor jeg havde måtte gå flere gange, og var pisse sur! I stedet burde jeg jo nok være glad og taknemmelig for at jeg igen kan løbe så langt uden at mærke til min knæskade..


En eller anden svamp..

Der er udskrevet valg og det kan man have mange meninger om, jeg har selvfølgelig min egen lidt kyniske holdning til hvad det måtte betyde for den almindelige dansker. Jeg har ingen illusioner i den retning længere, min ideologi er også nogenlunde udvisket. Jeg tror ikke et hak på politikere, efterhånden udgøres folketinget af håbløse akademikere uden praktisk erfaring fra hverdagen. Ideologi har de nok, men ambitionerne er endnu større på egne vegne.

Derfor ender vi op med en flok politikere der har så travlt med at faldbyde hinanden med gaver og løfter, at det hele mister værdi og fokus. Få mennesker tænker på, at det her samfund kun har et vist budget at arbejde med, og så er det ligegyldigt om det er en rød eller blå plan. Vi er også nogenlunde stabile i forhold til antallet af indbyggere i Danmark. Alligevel tør ingen af disse politikere at tage fat hvor problemet er.. 1/3 af Danmarks befolkning skal forsøge 2/3, det er da en uligevægt der er til at få øje på. Alligevel holdes der stædigt fast i efterløn og andre velfærdsordninger som ingen har råd til at betale for. Man skulle tro de var på svampe..

Giv mig en politiker der tager mig alvorligt, tager danskerne alvorligt, og ikke mindst tager mit land mere alvorligt end sin egen karriere, så skal han til hver en tid få min stemme, også selv om han måtte være ude på den yderste venstrefløj.

I øjeblikket er den eneste opposition til den siddende regering en kvinde med benhårde ambitioner, klædt i Gucci er hun jo ikke ligefrem et symbol for den arbejderbevægelse hun repræsenterer, men aldrig har været en del af. Ved siden af hende står en tidligere skolelærer som ikke har andet end et gråt intellekt – Villy er ligeså dårlig til at lede et lande som han er til at tale engelsk. Prikken over i’et er Ole Sohn som i den grad har mænget sig med diktatorer og andet kommunistisk skidtfolk. Nu står han til at skulle blive minister??? Hva sker der Danmark, det er flovt!!


Er vi i virkeligheden en flok hovedløse høns…

Det er dystre udsigter at gå ind i efteråret med, og den eneste vækst jeg oplever i øjeblikket findes i de svampe der skyder  op overalt. Svampe tager næring fra ting der nedbrydes, man kunne jo drage paralleller…

Nå skidt svampe smager jo også fortrinligt, og efteråret er jo en gave når det kommer til den slags. Vi plejer at samle svampe i en skov jeg er kommet i gennem mange år, kantarellerne skal man vide hvor er for at finde dem – det ved jeg. Desværre er der kommet en ny ejer af skoven til, det er sket flere gange i den tid jeg er kommet der. En gang tidligere har der været tale om sjællændere som mener sig i stand til at hævde den private ejendomsret i Nordjylland. De sidste ejere fra Sjælland skød alt hvad der mindede om liv, under de stort arrangerede jagter. Efter nogle år fandt de ud af, at intet kommer af intet, og der skulle en indsats til. Det evnede de ikke og stedet blev sat til salg.

Nu er der så kommet en ny ejer til, hvis kone er advokat og ikke hvem som helst! Den private ejendomsret skal opretholdes, så han jagter folk som os, der tillader os at gå i hans skov, og ikke mindst udenfor stierne, hvor vi ikke har noget at gøre.. Ham mødte vi i weekenden, da vi var på jagt efter svampe. Lige pludseligt kom han jagende på en ATV og skældte os ud for at gå på hans skrænter i skoven… Min manglende respekt kom vist til udtryk har jeg hørt..


Fluesvampen i al sin skønhed..

Vi fik nogle få svampe med hjem, men rådyrene havde taget for sig inden vi kom, så det var ikke den store høst der var tale om. Jeg ved ikke hvad den nye ejer har tænkt sig at gøre ved det… Man kan jo ikke have at dyrene spiser hans svampe..


En slimet svamp

Heldigvis betyder det ikke så meget i det store hele, at vi har en flok politikere uden reel mening, eller en godsejer med udstrakt behov for ejendomsret, livet går jo sin gang, og alt i alt, så er det kun krydderi på de ting der i virkeligeheden betyder aller mest – skiferie f.eks :-)

 

 

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>