Get the Flash Player to see the slideshow.

En kovending eller bare en ko!

Brydningers tid, som vejret meget godt viser det. Det ene øjeblik blæst, og det næste en lille oase af sol og en smule varme. Sidstnævnte gør førstnævnte lidt mere tåleligt… Vi har fået ny regering, jeg har fået svar fra statsforvaltningen og er samtidig blevet eneboer igen, jo det er bestemt brydningernes tid. Jeg har også et par jubilæer i oktober måned, et af dem er, at jeg for 1 år siden jeg stoppede med at ryge, så alt i alt er dette efterår kulminationen på mange ting.


Tid til eftertanke…

Midt i alle de der skift af forskellig betydning og vægtning, står jeg selv så og skal forsøge at kaste mig ud i en noget andet, en ny retning, holde fast i noget, give slip i noget andet, acceptere tingenes tilstand og egentlig bare lade livet leve sig selv på dets præmisser, og så sørge for, at jeg selv er med i det.

Mest af alt så har livet lært mig, at ting tar´tid, og jeg ikke skal forhaste noget som helst igennem, så det har jeg tænkt mig at tage for troende. Jeg vil slå r… i sædet og lade mig føre eller forføre der hen hvor jeg skal hen.


De fleste kryb er ulækre når man kommer tæt nok på..

Frihed er en svær størrelse, hvordan defineres den og hvordan måles den. Mest af alt, så tror jeg friheden bedst opleves når man ikke har den, det være sig i form af manglende “lyst” til hverdagen, manglende energi til ret meget andet end at overleve, kreativiteten og glæden forsvinder, man forsvinder og bliver fraværende.

Jeg levede i rigtig mange år som blind passager i mit eget liv, bed ikke fra mig, jeg havde ikke overskudet til at skabe mit liv. Sådan kan man leve en tid, men enten går man til grunde, ellers handler man på det. Jeg valgte det sidste og har i dag et godt liv – et godt liv forpligter, og jeg kommer ihvertfald ikke sovende til det.


En smuk blomst..

En klog mand i form af Paul Coelho har udtalt “When you say YES to others, make sure you are not saying NO to yourself“. Jeg kender godt følelsen af at sige nej til mig selv for at please, det er heldigvis en adfærd jeg så nogenlunde har lagt bag mig, selv om jeg til tider kan være lidt konfliktsky. Det er vigtigt at forholde sig til andre mennesker på en måde, så man også samtidig forholder sig til sig  selv.

Forskellighed er i mine øjne godt, det skaber dynamik, men forskelligheden kan også være så forskellig, at den kun skaber ulighed og konflikt. I den forbindelse er det vigtigt, at turde give slip og acceptere forskelligheden som noget der ikke skal overvindes, men accepteres som det den er – forskellighed. Virkeligheden er forskellig, måden vi oplever på er forskellig, og måden vi resonerer over den verden vi lever i er forskellig, så derfor er det også ganske svært at skabe overenskomst og fællesskab i den forskellighed, og nogengange er det ikke altid kampen værd.


Lidt næbbet kan man vel altid være..

Midt i al den her selvskabte rod, så har det også været efterårsferie med mine børn. Jeg holdt et par dage fri, for at vi kunne være sammen fra morgen til aften. Frederik har jeg i forvejen set en del til, da han gennem næsten 1 måned har haft kyssesyge, og derfor mest af alt har været sengeliggende og ganske ramt af feber og utilpashed.

Selv om vi holdt os mest i ro, og hyggede derhjemme, så var der også tid til fælles udflugt, og da Frederik endnu ikke har været i Randers Regnskov, så tog vi en tur derned.


Naturen er ikke altid lige køn…

Vi ankom der til tirsdag morgen i regnvejr, og stod et par minutter udenfor og ventede på de skulle åbne. Jeg havde forventet lidt mere kaos sådan en dag midt i børnenes ferie, men det var ganske tåleligt.

Randers Regnskov er areal mæssigt ikke nogen kæmpe, men ligegyldig hvor ofte man kommer der, så er der også noget nyt at se på. Den ene gang er blomsterne sprunget ud, en anden gang er det sommerfuglene som regerer og andre gange er det aberne som fylder det hele. Et er sikkert, det er sjældent kedeligt.


Et lille springvand midt i det hele..

Vi nåede hele vejen rundt på godt 2 timer, og satte derefter tænderne i de madpakker vi havde med hjemmefra. Derfra var det lige som om stedet var blevet ramt af et fyldt tog, det væltede rundt med mennesker alle steder, totalt overfyldt og helt uspiseligt for en utålmodig mand som jeg. Vi forsøgte et par gange trænge igennem massen, men gav op, og kørte hjem ad igen. Vi havde fået en smule varme og trope med os hjem.


En af de mange sommerfugle i Randers Regnskov

På tilbagevejen nåede vi en tur i Ikea, som begge mine poder faktisk gerne vil besøge. Vi bruger det ofte i mangel af bedre, når jeg ikke lige har nået at få maden på bordet derhjemme, så er det jo behageligt let og billigt, at spise dem af med kødboller og sødt i det svenske fælleskøkken.

Jeg er sikker på vi i den nærmeste fremtid kommer til at frekventere dem ofte, da vi har et par værelser der skal fyldes op igen.

 

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

2 Svar til “ En kovending eller bare en ko! ”

  1. Øv Jens det var squ da trælse nyheder :(

  2. Godt skrevet Jens!

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>