Get the Flash Player to see the slideshow.

Af skade bliver man klog…

Men sjældent rig, hvilket er noget p.. for ellers var jeg meget rig!! Apropos skade, så bokser jeg med sådan en igen.. Jeg håbede og troede, at jeg var på den anden side af mit dårlige knæ, men det er jeg så ikke måtte jeg konstatere for et par uger siden.

En løbetur i Lundby Krat var nyt for mig, og åbenbart også for mit knæ. Der gik et par dage derefter, hvor den normale muskel ømhed, istedet viste sig at være lidt mere vedholdende og overbelastnings præget. Heldigvis føles det ikke helt som sidste gang, og forhåbentlig fik jeg bremset i tide. Jeg forsøgte at træne det væk nogle dage, men kunne godt mærke, at jeg skulle noget andet.

Derefter prøvede jeg så at skrue ned for træningsmængden, og det har da også hjulpet, men ikke helt nok, så nu har jeg helt trukket stikket i forhold til at løbe, og må træne kondition på anden måde.. Jeg er ikke så meget i tvivl om, at det er symptomer på et springerknæ der er på vej igen, men jeg håber MEGET at jeg kan nå at bremse det inden det kommer dertil. Tidsmæssigt er jeg lidt presset, jeg kan godt gå til Søren Kaalund og få en indsprøjtning, men det betyder mindst 1 måneds pause, og det holder ikke når jeg står og skal på skiferie, så det er lidt enten eller.. Jeg venter under alle omstændigheder med lægen til jeg er på den anden side af uge 6 i 2012.

Man siger, at krop og sind afspejler hinanden, så jeg må jo så også have en skade i mit sind i øjeblikket, eller noget der hindrer mig i at leve fuldt ud. Jeg tror og håber også, at jeg har fået taget hånd om den side af mit liv, så jeg igen kan se lidt frem ad mod nye mål.



Genoptræning efter skade..

Ovenstående beskriver meget godt det forløb jeg har været i gennem med mit knæ. Jeg troede, at jeg var nået til det trin på trappen, hvor jeg kunne kapere “løb ujævn terræn”, men et genoptræningsforløb tager minimum 8 mdr. da sener og ledbånd tager lang tid om at hele og opnå samme styrke.

Jeg tog et par trin ned af stigen og forsøgte der – uden succes. Nu står jeg igen ved foden og må nøjes med gang – sucks!

Lidt på samme måde kan man sige det om de her skelsættende begivenheder i livet, og hvad er skelsættende så? For mig er en skelsættende oplevelse, når jeg kommer dertil i mit liv, hvor jeg ændrer kurs, så har den periode jeg lige har gennemlevet, indeholdt et eller andet skelsættende som jeg kan bruge til at leve videre på, tage et trin op af trappen på, eller ned af trappen på, som det jo desværre sker en gang i mellem.

Det er ikke altid så vigtigt for mig, om trinet er op eller ned af trappen, når bare jeg får mig selv videre derfra. Jeg skal have klinket de skår der er, lappet de sår jeg får og i det hele taget bruge den erfaring klogt.

Det er sjældent sine successer man lærer en masse af, de giver overskud og energi til næste udfordring, men sjældent megen læring. Nederlagene derimod indeholder så meget mere end den negative følelse af nederlag man får med.

Jeg er ikke mine følelser, og mine følelser er ikke mig – er det sagt så klogt. Derfor er det heller ikke særlig godt for mig, at handle på den negative følelse som udgangspunkt. Eftertænksomhed – evnen til at få det gode med fra enhver oplevelse, er en kunst. Ikke så svær, den kræver bare man har modet og roen til at turde stoppe og se nøgtern og rationelt på en oplevelse – især den negative.

Lige nu tror jeg bare jeg læner mig let tilbage i den gyngestol jeg ikke har, og nyder roen, bruger den til at samle mig selv, finde energien og modet til endnu en ny epoke, eller et nyt afsnit om man vil. Jeg glæder mig til at komme igang, men har også brug for at få de rigtige konklusioner med fra det seneste afsnit.


Jeg har ikke fået taget billeder den seneste tid,  så der er tale om genbrug..

Jeg halter videre mod nye horisonter, det går ikke altid lige hurtigt, men det går den rigtige vej…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>