Get the Flash Player to see the slideshow.

Isbryderen..

Jeg kunne jo et eller andet sted godt fortsætte mit seneste indlæg ind i det her.. Jeg er blevet en hel del fattigere rent økonomisk i den tid der er gået siden. Mine børn værelser holder i gennemsnit ca. 3 år, og de 3 år er netop gået, så det har været et passende tidspunkt at forny dem i form af senge og skabe. Jeg har også benyttet lejligheden med et halvtomt hus, til at gøre mig det lidt bekvemt og nutidigt.  Det kan næsten være stressende at bruge penge på den måde, men jeg har fået fornyet alt fra gulvtæpper i stuen til plastikskåle i køkkenet. Helt færdig er jeg ikke, men kronen på værket er der 14 ugers levering på, så den venter jeg tålmodig på med forventningens glæde..


Årets sidste tur på min motorcykel

10 dage er gået siden sidst, og 10 dage har det taget at få vished omkring mit knæ, og nu er der ingen tvivl længere – mit springerknæ er vendt retur. Det irriterer mig grænseløst, at skulle turen igennem igen, jeg brugte mere end et år på det sidste gang..

Denne gang har jeg valgt en lidt anden tilgang til det. 20 behandlinger hos en fysioterapeut var virkningsløse. En enkelt behandling hos Søren Kaalund var ganske effektiv, hvor en blokade fjernede enhver skygge af smerte med det samme. Om noget af det har haft en langvarig virkning er jeg i tvivl om.

Derfor gik jeg i gang med at grave efter alternativer, og googlede mig frem til noget jeg måske kan bruge.


Springerknæ – senevæv

Nye undersøgelser viser, at det måske slet ikke er inflamation der giver smerterne i knæet, men istedet er en degenerering af nye blodkar og nerveender, og behandlingen derfor har været forkert. Tidligere brugte man aflastning og ro som behandling, og det er efter de nye undersøgelser forkert.


En anden tegning af et springerknæ

Istedet anbefales det at træne senen med tung styrketræning, så den kan stabiliseres og styrkes, og det dermed kan udgås, at den overbelastes igen. Det tog jeg til mig, og gik straks igang med tung styrketræning efter et program jeg også fandt på nettet. I første omgang kunne jeg godt mærke mit knæ brokke sig en del over den øgede belastning, men her en uges tid efter, kan jeg faktisk mærke en bedring – mit knæ er stærkere og mere stabilt, og jeg har faktisk gået et par dage uden smerter nu, og selv om jeg både har løbet let og cyklet udover den tunge træning. Om det er den rigtige behandling kan tiden kun vise, men jeg er positiv.

I samme åndedrag fandt jeg et forskningsprojekt her i Aalborg, hvor der netop søges mænd på min alder med samme lidelse, så det har jeg meldt mig til, og skal til de indledende undersøgelser i den nærmeste fremtid.. Spændende at se hvad de har på tapetet..

Min gode ven Martin som altid er der et eller andet sted, ikke altid enig eller samtykkende, men i det mindste stille når han er uenig, valgte at holde sin fødselsdag på Elbjørn, som er en gammel isbryder der er lavet om til restaurant/café efter et forlis for en del år siden.  Jeg har aldrig spist der, men man er ikke i tvivl om hvor skibet ligger – det er temmelig stort og fylder en god del af Aalborgs havneområde sådan rent visuelt. Skibet blev købt for 700.001.- på auktion, og prisen var 1kr over den pris en ophugger ville give for den.  Siden hen er der hældt en del flere penge deri, så mange at de første ejeres måtte gå derfra..


Nederste dæk på Elbjørn

Søndag kl. 13 havde Martin inviteret til frokost for de nærmeste venner/familie, og jeg betnyttede muligheden for sidste tur på min Triumph i år. Der går næsten 4 mdr. inden jeg igen kan kaste mig ud i friheden på den, hvilket er nærmest ubærligt.. Men det er tale om en gammel dame, og hun tåler ikke at blive kørt på året rundt, så det er ok hun kommer ind varmen og får hvile lidt. Jeg har et par projekter på den der skal afsluttes, og så skal den resten af vinteren stå som en del af udstillingen i en forretning, hvor der både er tørt og varmt – Det kan vidst ikke blive bedre!


Ham der til højre er skibshunden!

Det var en kold og diset dag, men heldigvis var der stille udenfor, så det at køre en sidste tur på min triumph var ikke helt så koldt som det kan være. Jeg tullede lidt rundt for at brænde den sidste benzin af, og for at få den sidste tur til at vare lidt længere..

Jeg ankom alligevel som den første, og begav mig på opdagelse på skibet. Meget charmerende og gammelt med alle de rigtige dufte og lyde.. Da de andre ankom og gik ombord, gik vi indenfor og ned af trapperne til nederste dæk, hvor der var dækket op på de skrå gulve.


Gæsterne ankommer dryp vist..

Vi var næsten de eneste ombord på skibet, en enkelt kok og en tjener, og så et par, par.. Det gør i min verden ikke alverden, så har vi jo det hele for os selv. Vi bestilte maden fra et menukort med primært fisk, hvilket er meget dækkende for en restaurant på vandet..


Mens vi venter på maden..

Vi hyggede os det bedste vi har lært, og valget for os alle faldt på enten stjerneskud eller lakse sandwich  - jeg valgte stjerneskud.


Stjerneskud på Elbjørnsk

Maden var vi generelt ikke imponerede over, der var nok af den, men der manglede lidt af det der giver oplevelsen.. Mest af alt mindede det om kantine mad, og var ikke så lækkert. Kaffen var smålunken da vi kom dertil, og kagen var på trods af den pæne anretning, ikke særlig lækker. Skibet er dog vildt hyggelig og opvejer den lidt triste oplevelse af maden.


Den gode vært i afslappet forum

Alligevel havde vi  nu en rigtig hyggelig eftermiddag i hyggelige omgivelser, så jeg ser frem til næste års fødselsdag fra Martin, som nok overgås med en lokal variant af Noma. Tak for oplevelsen Martin :-)

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Isbryderen.. ”

  1. Kære Jens,
    Vidste vi bare den dag, hvad vi ved i dag, så ville alting se så meget anderledes ud.
    <3

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>