Get the Flash Player to see the slideshow.

Trysil 2012

Søndag d. 8 januar

Hov! Nu dages det brødre – det er sæson for de alpine lege, og jeg har tænkt mig at deltage. Lidt underligt igen at skulle starte en ny sæson i sneen, når der nu slet ikke har været skygge af sne herhjemme.

Jeg sidder lige nu på færgen på sin vej til Oslo, og derfra skal vi videre til Trysil for første gang. Vi har været nogle steder i Norge efterhånden – Skeikampen, Norefjell, Beitoshølen, Hemsedal og nu Trysil. Vi mangler vel kun Geilo for at kunne sige, at vi har prøvet de fleste store steder i Norge.

Det er også efterhånden en tradition, at min skitur foregår i Norge med børnene, da det både er billigere og mere overskueligt, at tage dem med dertil, fremfor Alpernes utallige piste kilometer, lifte og alt det andet som kan få ethvert barn til at forsvinde.

Jeg har også denne gang arrangeret HELE turen selv på ophold, det har andre klaret for mig. Mountain Resort Trysil er et helt nyt hotel som først lige er åbnet i denne sæson. Af samme årsag har det været muligt, at få det der på papiret virker som et rigtig godt tilbud på hotel lejlighed med tilhørende spa og pool. 7000.- Med alt betalt for 4 personer er da fantastisk, alene liftkort koster i nærheden af 4000.- inden vi alle 4 er på ski.

Den 4′de person på turen, er jo selvfølgelig Onkel Anders i Martin, som troligt følger os i tykt og tyndt – hvem får mest ud af den konstellation… Martin og jeg havde en kort tur til Norefjell mellem jul og nytår, den har jeg skrevet om herinde.

Nu er vi så endelig kommet afsted på en af de “store” ture, hvor alt er planlagt til mindste detalje – man er vel jomfru af stjernetegn. Jeg har helt sikkert glemt noget, men det kan jeg så også kun takke mig selv for, jeg har stået for alt selv, indkøb, mad og alt det andet der følger med til sådan en tur, om det så er sprinklervæske, så er det checket hjemmefra.

Underligt nok, så sidder jeg her søndag eftermiddag og trænger til weekend.. Øh hvor blev den lige af, jeg har haft travlt indtil jeg gik i seng i aftes, og det var en befrielse at stå op i morges, og vide, at NU startede ferien.

Vi kørte hjemmefra kl. 8 med en meget tungt pakket bil. 4 mand/pige med alt udstyr, tøj og mad, både vejer og fylder en del… Vi parkerede planmæssigt ved Frederikshavn omkring kl. 09:30 med en lille timebuffer til “uforudsete” hændelser som vi heldigvis ikke fik brug for..


Færgelejet i Frederikshavn.. 

Foran os, havde vi en tur på 12 – 16 timers transport afhængig af de norske veje. Færgen er ukristelig langsom, og vi har igen snakket om, at tage over Göteborg istedet, og spare 5 timer af den vej.. Fakta er, at færgen lå fra land kl. 10, og vi forventer at være i havn omkring kl. 1830. Derfra har vi så ca. 3 – 4 timers transport af smukke, men langsomme norske veje, inden vi forhåbentlig lander på et smukt hotel i aften..


Tid har vi nok af på Stena Saga..

Frederik står her og tripper for at overtage min pc, så han kan komme på Facebook, det har jo været en kold tyrker uden net indtil nu. Jeg vender helt sikkert tilbage på et eller andet tidspunkt uden helt at kende tidspunktet.

Mandag d. 9 januar

Aldeles behageligt placeret i en dejlig ny, ren og lille hotel lejlighed. Turen herop gik heldigvis over al forventning, vejen til Trysil er den bedste vi har kørt på vore vinter eventyr – motorvej en stor del af vejen herop, resten landevej af god beskaffenhed.

Vi landede planmæssigt i Oslo kl. 18,30 og brugte så efterfølgende et kvarter på at køre gennem tolden, som jo typisk norsk er meget nøjagtig og præcis, samt ikke mindst ligesom den var i Danmark for 30 år siden. Navigationen på min iPhone viste os perfekt vej ud gennem Oslo, og alt gik som det skulle. Det indtil jeg brugte sprinkleren for første gang, så viste det sig, at min sprinklervæske frøs til is med det samme og derfor ikke virkede efter hensigten. Ind på en tank, hvor det lykkedes mig at tø dyserne op samtidigt med, at Martin hældte ny væske i, som så var vintersikret.

Temperaturen faldt undevejs, og ringede omkring -20 grader de sidste 50km, det var også på det stykke at bilen faktisk begyndte at leve sit eget liv – det var piveglat! Jeg listede mig det bedste jeg kunne, og så længe farten er nogenlunde stabil og vejen lige, så er det ikke noget problem – vi nåede planmæssigt frem.

Hotellet er let at finde, når bare man kommer godt op af den meget stejle opkørsel på 6km, som i øvrigt er en betalingsvej og koster 30 nkr. Fedt hotel og faciliteterne er i top var det første indtryk, vi gik lidt rundt mens køen ved checkin skranken blev mindre. Efterfølgende parkerede vi i en opvarmet p-kælder – ren luksus!

Den næste time var hektisk, der blev pakket ud til den store guldmedalje, og ungerne gik af sig selv under dynerne kl. 23.30 – det havde været en lang dag. Martin og jeg nød en kop kaffe, og fulgte så efter..

Lige nu slår vi mave ovenpå morgenmaden, ungerne er elektriske for at komme ud i sneen. Solen er på vej op over fjeldet, og det fryser stadig -20 grader, men de har lovet at den stiger til -10 grader i løbet at det næste døgn.


Hold nu kæft en snevejr!

Det er så nogle timer siden vi slog mave, siden har vi slået os – en del! Det har været et forrygende eller forfærdelig vejr hele dagen, det har blæst en pelikan, det har sneet og det har været MEGET koldt. Men det har også været sjovt, hårdt og uforudsigelig udfordrende.

Vi startede ud med skiene kl. 9 som er det tidspunkt liftene åbner heroppe. Frederik var jo som en løve i et bur, det var en masse ubrugt energi fra i går der skulle ud sammen med forventningens glæde.

Det tog  et par slæbelifter inden vi fandt brugbare piste, vejret gjorde det  svært, vinden og sneen holdt sigtbarheden nede, så det var svært at se om det var drive eller piste..  Vi kørte lidt prøvende rundt det meste af formiddagen, men hvergang vi nåede toppen, så blæste det helt vildt og sneede alt for meget!


Trutmund efter fotografen ordre – Josefine er en super iscenesætter!

Vi fandt et sted midt på en piste, hvor de solgte kaffe og kakao, der krøb vi i læ for vinden og sneen. For første gang har jeg oplevet i Norge, at priserne er moderate og tålelige. 62Nkr for 2 kakao, og 2 kaffe, det kan man jo ikke engang købe det for i Danmark, så vi var lutter smil!

Vi aftalte en slagplan for resten af dagen, Josefine frøs, så jeg ville følge hende hjem, og så nuppe en tur i pool området i fællesskab.  Frederik og Martin ville så fortsætte efter frokosten ud af nye veje, se lidt på området. Men først og fremmest skulle vi have frokost, og vi vendte derfor snuden hjem ad.

Det viste sig, at pool området ikke er for børn, eller ihvertfald i begrænset omfang. Mellem 8 – 11 kan de bade frit, men der har de fleste jo lyst til at stå på ski.. Nå skidt, vi fik fundet de andre igen ude på pisten, og vi aftalte at følges ad dagen ud.

Vejret havde taget en drejning til det værre, og det viste sig umuligt, at forcere fjeldet uden at forsvinde i sneen, og derfor lukkede liftene. Vi nåede dog helt til top med stoleliften, og skyndte os ned af  igen, det var et forfærdelig vejr!


Inden pisten sneede til!

Vi  nåede tilbage til området omkring hotellet, hvor pisterne godt nok er korte og uden særlig fald, men til gengæld ligger de så i læ.. Det tog os temmelig lang tid at køre den korte tur, men vi måtte på skift bide i driverne, da det var totalt umuligt at se en hånd foran sig. Selv med kraftigt farvet skitøj, så kunne vi ikke se hinanden på mere end 20 meters afstand. Det var faktisk lidt skræmmende, så vi skyndte os det vi kunne, og ventede pænt på hinanden undervejs.

Vi fik et par timer til at gå i børneområdet, hvor pisterne ikke er så svære, og ikke mindst lette at overskue i det hårde vejr.  Efter nogle ture på den måde, så var det så som så med det spændende, den længste piste er ikke meget længere end kræmmerhus bakken i Lundby Krat.

Vi kørte mod hotellet, og jeg fik mulighed for at lege lidt med de “Snowblades” vi købte i fællesskab lige inden vi tog afsted. De er ret sjove og ret kontante i forhold til de lange ski vi plejer at køre på.

Det blev ikke en sen eftermiddag på pisterne, så hellere spare energien til det bliver bedre vejr.  Vi trådte af skiene omkring kl. 15 og mens Frederik og Josefine hyggede i lejligheden, så hoppede Martin og jeg i den udendørs spa, hvor det er muligt at ligge i et par badebukser i et boblebad, i snevejr og kulde. Det er en ret fed oplevelse, og vældig populær kunne det ses på den kø der var udenfor området.

Ovenpå en lang dag på ski, en time i en lun spa, og efterfølgende en svensk ret, til danskere i Norge – Kødboller fra Ikea med kartoffelmos, flødesovs og sødt! Så er det svært ikke at falde i søvn på sofaen, og der er noget stille lige nu…


En lille opsummering på dagen..

Tirsdag d. 10 januar

Vi stod op klokken 8 til en morgen helt uden vind, det er nyt. Det var også næsten skyfrit, og i det fjerne kunne vi se solen kæmpe for at komme op over fjeldene, dog uden den store succes.  Både Frederik og Josefine nærmest tiggede om at komme i seng i aftes, og de var heller ikke specielt hurtige ude af fjerene her til morgen. Noget tyder på, at de får brugt deres fysik til fulde..


Josefine morgenhygger under dynen..

Morgenmad og -bad var hurtigt overstået, skitøj og støvler er på anden dagen også næsten en rutinemæssig ting. Vi havde lagt en plan om, at tage tidligt ud, og tidligt hjem igen. For derefter at bruge en time i spa’en, så vi kunne være rene og pæne til aftenski på  pisten her uden foran døren.


Aftenski på den nordlige piste

Et par rygsække blev fyldt med vand og frostpizza, Rittersport og tyggegummi, og så var det egentlig bare at tage afsted. Thomas Uhrskov fortæller i en af sine film om Trysil, at når det blæser, så skal man søge sydsiden, så det gjorde vi, selv om det nu ikke blæste.. Vi havde også hørt, at pisterne skulle være af en bedre karakter derovre…

Op med et par lifte, hvor af den ene går langs den røde piste på nordsiden, det er temmelig hårdt for benene at stå på sådan en lift. I det hele taget er der alt for mange slæbelifte, og alt for få stolelifte, man slides unødigt meget på at stå op af de hårde stigninger. Den ene stolelift der findes på nordsiden, er endda i stykker det meste af tiden, så den har vi ikke megen gavn af..


Der er ualmindelig hyggeligt på sydsiden!

Nå men ikke desto mindre fik vi os kæmpet på toppen af fjeldet, hvor det stadig blæste en pelikan. Vi skyndte os ned på sydsiden af en meget ucharmerende sort piste, som mere var af is end af sne. Heldigvis var den ganske kort, og lige nedenfor var det en helt anden verden.  Vinden var væk, og det virkede som en helt anden årstid med mildt vejr og ikke de halv arktiske forhold vi kom fra.

Der gik ikke længe inden vi alle kørte rundt med det allerstørste smil i ansigtet, det er simpelthen de mest fantastiske små henrivende piste der findes på sydsiden! Kuperede, letkørte og med forrygende god sne, uden tvivl de bedste piste, både Martin og jeg har kørt på endnu. Østrig kan så meget andet, men hamle op med sne og charmerende piste som dem i Trysil, kan Østrig ikke.

Vi blæste op og ned i et stykke tid, fandt sågar et par stolelifte, og nød at være skiturister i Norge.  Ved middagstid faldt vi over en hytte ved en lift, hvor det var muligt at stege sin medbragte føde. Der stod to Weber grills lænket fast til et bord, så det var egentlig bare at smide vore medbragte portions anrettede pizzaer fra Ikea deri, og nyde det efterfølgende.


Mætte og glade i grillhytten

Herefter kastede vi og igen over de henrivende piste, og grinede os hele vejen gennem det sydlige Trysil. Vi nåede også ind på et “gasthaus” for at få noget varmt, og måtte betale det dobbelte af hvad det kostede på nordsiden – Norge!

Hjemturen frygtede jeg lidt – med rette. Vi arbejdede os tilbage mod nordsiden, og endte ved den sorte piste som havde bragt os fra nord til syd. Jeg har aldrig tidligere kørt med en slæbelift op af en sort piste, og det er altså ikke for børn!

Tre gange skulle der til inden Frederik kom med over, jeg faldt en enkelt gang, og måtte desuden tilbage efter Frederik, mens Martin og Josefine søgte ly på toppen efter liften. Lettere målløse over sværhedsgraden, skyndte vi os ned af den røde på nordsiden, sigtede efter cafeteriet, hvor vi tidligere har fået kaffe og kakao. Derefter gik det retur mod hotellet, og spa’en som åbnede kl. 15.


Frederik og Josefine i den 37 grader varme pool – godt gemt i snedriver


Modsætningen til den varme pool findes kun et par kilometer væk..

Vi nåede spa’en, og vi nåede at komme med bussen til aftenski kl. 1715. Inkluderet i liftkortet er også de lokale busser, så man kan komme rundt i området, uden at skulle over fjeldet hver gang. Ingen af os har tidligere prøvet at køre ski om aftenen, men jeg har hørt, at det skulle være en meget hyggelig og intim oplevelse, så det glædede jeg mig lidt til.

Frederik mistede vi undervejs, hormoner og alt det andet der kører rundt i hovedet på ham, gør at han taber sin hjerne ind i mellem, så 10 min. inden vi skulle afsted, var han sporløst forsvundet, og vi havde egentlig ikke tid til at lede efter ham.. Jeg hoppede i skitøj og skistøvler, humpede rundt på hele hotellet, og fandt ham endelig i kælderen, hvor de unge “hænger” ud. Jeg fik ham instrueret til den næste bus, og vi aftalte at mødes på pisten.

Let your fingers do the talking af Sort Sol, akkompagnerede min debut på aftenpisten, og det var faktisk en rigtig god oplevelse, at køre på en oplyst piste. Lidt ligesom at køre i et “rør” af sne, intimt og meget koncentreret. Pisten overrumplede mig lidt, og det varede ikke længe, inden jeg både slog fart rekord på turen, og antal hop i træk uden styrt!


I mørket rykker man sammen..

Vi fortrak igen mod hotellet efter et par timer i mørket, og maden spiste vi ved 20 tiden, og nu sidder vi alle med ømme og trætte lår, glor ukoncentrerede ind i tv, og ser “spise med grise” – noget med et par halvfede ældre mænd som laver mad på DR1

Imorgen er atter en dag, og den må gerne være lige som god som den i dag..


Lidt fra dagen 

Onsdag d. 11 januar

Endnu en forrygende dag i sneen, og trætheden begynder at sætte spor. Vi kan godt mærke, at vi har været i gang i 3 dage nu, dagen startede lidt senere og mere rolig end de andre morgener. Ungerne holdt fast i dynerne mere end tidligere, og der var stille i lejligheden indtil klokken nærmede sig 9.


Solen steg op på tinden sammen med os

Vi havde egentlig snakket om, at tage bussen til sydsiden for at undgå den sorte piste, men valgte alligevel at gøre som vi plejer. Heldigvis virkede stoleliften i dag, så vi kom relativt let til toppen, og det tidsnok til at se solen rejse sig op gennem skyerne.

Det var ret tydeligt fra starten, at kræfterne ikke helt er på samme niveau som i går, både Martin, Josefine og jeg trimlede rundt inden vi helt var kommet igang, trætheden påvirkede koncentrationen, og benene fulgte ikke viljen.


Martin gemmer sig under et træ

Heldigvis har det været en dag velsignet med sol og masser af den. Solen gør det lige pludselig meget mere tålelig, at rende rundt i et gennemfrossent område, hvor det er længe siden temperaturene har været på den rigtige side af 0 grader.

Det var også en dag, hvor gårsdagens overraskelse over de fede piste fortog sig, og lod sig afløse af eventyrlyst og lysten til at lege. Vi havde derfor ikke de samme lange ture ned af pisterne som i går, hver piste blev skåret af i små stykker, når vi fandt årsag til at undersøge et område, se på solen, eller køre ind i skoven for at se hvad den skjulte.


Pulersne, frost og solskin..

Området på sydsiden er dækket af skov de steder hvor pisterne ikke skærer igennem. Det er en tynd skov forstået på den måde, at der er afstand mellem træerne, så man kan presse sig i gennem på et par ski. Tror alle på ski har set med misundelse på de som har magtet at køre gennem den dybe sne udenfor pisterne, ind og ud mellem træerne, og lege sig gennem skoven. Vi forsøgte os frem flere gange, men det er svært og uforudsigeligt, ens reaktionsevne, og ikke mindst evne på ski, bliver sat på prøve. Vi fulgtes ad ned gennem skoven, men fulgtes også ad når en væltede, så væltede vi andre som regel også..


Skoven på sydsiden

Det var vildt sjovt, men også vildt hårdt! Efter nogen tid, var det lidt som om gassen gik af den ballon, og pisten så langt mere indbydende ud..

Skyerne hang lavt hele dagen, så man startede i solskin, kørte ned gennem skyernes dis, og endte så i en overskyet dal hele nede i bunden. En meget speciel oplevelse som man ikke oplever i Danmark..


Sådan ser det ud inden i en sky..

Josefine har taget munden fuld, det er hårdt at køre med 3 drenge i så lang tid, og ikke mindst følge trop som hun har gjort det. Hun er stærk og stædig, og har i den grad imponeret med sin vilje til at ville det samme som vi andre og lidt til.. Hun har flere gange taget teten og kørt først ned af skrænter, i skoven eller ud over et hop, det kan godt gøre en far lidt stolt.

Men jeg kan også se det på hende hver dag, når klokken nærmer sig kl15, så er der ikke meget krudt tilbage i hende, og vi søger mod den varme kakao med flødeskum, så sidder hun der med dampende røde kinder, et stort smil, og trætte øjne, det er skønt at se.

Skiferie er en fantastisk måde at være sammen med sine børn på, og det i øjenhøjde. Det er nærvær af første grad, for man er nærmest tvunget til at følge hinanden i tykt og tyndt for ikke at blive væk fra hinanden, og ikke mindst af hensyn til sikkerheden – det kan være farligt derude alene..

Nå det var et sidespor.. Formiddagen gik alt for hurtigt, og vi fandt et sted, hvor vi kunne slappe af med lidt varmt til ganen, og lidt sødt til tungen.  Vil ville se resten af området også, så vi aftalte at fortsætte ud til enden, hvor de sorte piste ligger på stribe.

Vi var de eneste der kørte i det område, nok mest på grund af de lavt hængende skyer, for pisterne fejler bestemt ikke noget. Vi kørte nogle ture rundt i området, og nød at have det hele for os selv næsten.

På et tidspunkt havnede vi ved endnu en varmestue, de ligger godt spredt i området, og er et rigtig godt initiativ af nordmændene. Her kan man køre ind og få sig lidt varme, låne en ovn til at varme maden i, og klare sin sit toiletbesøg om nødvendigt. Og så er det ganske gratis! Ikke hver dag man oplever det i Norge.


Oppe over skyerne

Vi fik fyldt maverne med pizza, og fyldt vandflaskerne, inden turen igen gik op med liften til et nyt sted, en ny piste og nogle nye oplevelser. Vi kom langt omkring, og pludselig hold vi midt i en fun park, hvor det ene hop afløste det andet. Vildt så det ud, ikke mindst når en af de unge fløj både forlæns, baglæns og på hovedet over hoppene undervejs.

Frederik har også mod til den slags, hvor han får det fra ved jeg ikke, jeg turde bestemt ikke sætte livet på spil på de hop. Han satte uden at kny fart i skiene og tog det nærmeste hop med glans!


Det kræver stort mod at gøre den slags!

Eftermiddagen tog fart, og vi kunne se solen søge væk  i horisonten, så efter turen i fun parken, begyndte vi igen, at arbejde os tilbage mod nordsiden og vort hotel. Det tager trods alt lidt tid, og skal nydes undervejs.

Vi nåede en kop varmt i den lokale, altså den med de billige priser, inden vi kørte skiene i skabet på hotellet og lod sne være sne – vi trængte til at løfte benene lidt. Martin fortsatte på pisten, Frederik fandt Facebook og Josefine og jeg, kravlede i badetøjet og kastede os i spa’en.

Efter en times tid i sådan én, og efter en dag i sneen, så er man lidt lang i koderne når man kommer retur til sofaen, og der er ikke megen ballade i aften – vi er alle trætte, tre dage på ski sætter spor..


Alt godt fra dagen..

Torsdag d. 12 januar

Hjælp det brænder!  for 6 gang… Det var en brat opvågning vi alle fik denne morgen, brandalarmen er efterhånden gået nogle gange de seneste dage, så mange gange, at vi dårligt registrerer det længere.. Meeen om morgenen så er det svært at sove for den larm, så vi stod alle op kl. 8.00

Jeg går ud fra at den slags uhensigtsmæssigheder hører med til at booke ophold på et helt nyt hotel til langt under prisen – der er tale om prøvekørsel af hotellet, personalet og hele logistikken omkring hotellet. Der er et par andre hovsaer som vi også er løbet ind i, men til prisen har det indtil nu været et formidabelt ophold – vi føler os som konger og konginder!

Vi havde på grund af den ufrivillige morgenvækning ganske god tid til at blive færdige til at komme på pisten, men det hele blev ganske presset alligevel. Nogen rodede rundt i senge, andre brugte pc, og en tredje læste, sneen trækker ikke helt så meget som tidligere, hvilket er ganske forståeligt efter så mange timer derude.

Men vi nåede da ud på ski inden klokken var 9:30, det var overskyet og blæsende, et helt andet vejr end i går. Vejrudsigten sagde, at det ville blive lidt koldere, og der var risiko for sne. Det sneede faktisk lidt da vi stod på den første lift, men ellers så vi kun fygesneen.

Vi tog en enkelt tur af en piste på nordsiden, men vi har fået smag for sydsiden som passer os langt bedre. Så vi stod på liften op af den røde, og endte hurtigt på toppen af fjeldet. I forvirringen deroppe, lykkedes det os at komme ned af en anden piste end den vi plejer, og vi havnede på en sort som var endnu mere stejl end den vi efterhånden har forceret nogle gange.

Jeg var lidt bekymret for Josefine, for det var en nedkørsel som både Martin og jeg skulle holde tungen lige i munden for ikke at vælte på. Vi nåede dog alle ned i et stykke, og stod nu i et helt andet område, hvor pisterne var lidt mere hidsige end hvad ellers er normen. De viste sig dog ganske charmerende og ganske fede at køre for os alle. Der lå nogle centimeter nysne på pisten, og det gør oplevelsen en helt anden, end at skulle køre på “gammel” sne.

Selv om termometret gennem det meste af dagen lå omkring -3 grader, så var det hylende koldt! Og alle de evindelige slæbelifte gør det ikke lettere. Det tager lang tid at nå fra bund til top, og man når at blive kold inden man når op – derop hvor vinden bare pisker  ind i ansigtet på en, fordi der ikke er dække for vinden på de lifte der findes i området. Der er faktisk kun  én lift med “glaslåg” som lukker vinden ude.

Det har derfor været en lidt blandet dag, hvor vi på skift frøs og svedte, søgte ly og søgte ud. Sneen er som altid fantastisk, og der er plads nok, men det tager altså lidt af fornøjelsen når man kun kan køre på halv kraft grundet vind og kulde.


Solen stod lavt hele dagen

Solen var fremme hele dagen, men den står ikke højt på denne tid af året, og der er ikke den store varme forbundet med den. Alligevel giver den et fantastisk lys, og den klareste blå himmel, og det i sig selv er fantastisk på denne tid af året.


Frederik og Josefine i parken

Det blev en dag med en del pauser, hvor vi søgte den varme kakao og hyggen under tag, mere end vi søgte de vilde udfordringer udenfor – og dog. Frederik og Josefine er vovehalse om nogen, og hver gang vi kredsede om parken, så ville de prøve hoppene. Efter nogen tid fik jeg dem gelejdet ned over de værste forhindringer i form af hop på 5 og 10 meters højde/længde.

I bunden af parken fandt vi et par hop som passede faderen langt mere end det passede børnene, men det var eneste brugbare kompromis!


Josefine hopper


Frederik også

Jeg tror vi alle fik hoppet lidt, men ikke i nærheden af de unge som kom væltende ned over puklerne i parken, ufattelig at de tør. Det blev også til en familie fejde, hvor man kunne prøve kræfter mod hinanden i slalom side om side. En kommentator råbte ud gennem højtalerne, så man skulle tro det var et Worldcup løb i Østrig. Josefine råbt ud over det hele, lyder ganske sjovt på norsk.

Det blev hurtig eftermiddag, og vi ville arbejde os tilbage på nordsiden af fjeldet, hvor vi bor. Men da vi nåede frem til liften, som skulle bære os op langs den sorte piste, op til toppen af fjeldet, viste det sig, at den var lukket på grund af vinden. Så er gode dyr rådne.. eller noget. Vi blev hurtigt enige om, at søge mod centrum af Trysil, hvor der kører en bus rundt i hele området. Liftkort gælder også til busserne, så det var bare at finde et stoppested og vente på bussen. Den kom 40 minutter senere, hvilket var lidt en streg i regningen, da vi havde haft en idé om at bruge resten af eftermiddagen i Spa’en, men vi brugte så tiden på at vente og køre bus..


Vores middagsmad blev tilberedt på de “offtentlige grill’s” 

I morgen er sidste dag i Trysil, det kan godt mærkes. Der er lidt kortere reaktionstid hinanden imellem, ungerne skændes lidt, driller lidt og irriterer hinanden grænseløst, og dermed også deres far. Vi vil dog gerne alle have dagen i morgen med på ski, så vi pakker nok det meste i aften, og resten i morgen tidligt. Tager bilen efter check-ud fra hotellet og kører ned til Trysil turist centret, og parkerer der, så har vi indtil kl. 15 på ski, inden vi tager turen retur til Oslo, og efterfølgende Aalborg med ankomst lørdag morgen eller formiddag.

Ingen video fra dagen.. Mit GoPro kamera tog istedet 5680 billeder med fast interval, hvis nogen kan bruge det til noget!!

Fredag d.  13 januar

Efterfølgende er skrevet efter vi er kommet hjem. Det blev ikke helt den finale vi havde håbet på, selv om dagen startede som den skulle. Vi stod op ved 8 tiden, og gik hver især i gang med at pakke vores habengut, Martin og jeg havde taget det store ryk aftenen inden, så det var primært madvarer og tøj der skulle arrangeres. Vi checkede ud omkring kl. 09:30 og kørte retur mod dalen af den 6km lange nedkørsel fra hotellet. Vi fik ved udcheck en polet til bommen, hvor det ellers kostede 30Nkr at forcere. Det var så meningen, at vi skulle bruge den til at betale med, og det gik da også fint. MEN da jeg kørte gennem bommen gik den ned uden varsel, og ramte min forrude med et mindre brag. Jeg skyndte mig at bakke, og så var gode råd rådne…

Vi kunne betale de 30Nkr det kostede, men havde jo allerede betalt i form af poletten, så jeg valgte at “snige” bilen forbi bommen, nu må jeg så se om det får et efterspil, for bommen blev videoovervåget.

Fremme ved turistcentret, hvor vi tog bussen dagen inden, havde vi ingen problemer med at finde parkering tæt på, og kort tid efter tog vi skiene på nakken og gik hen mod stoleliften, som så efterfølgende viste sig at være lukket. Det var faktisk alle de centrale lifte som gik i højden på grund af blæst??? Det betød, at resten af dagen kom til at foregå på de små korte piste nede ved turistcentret, med efterfølgende kø ved de få slæbe lifte der kørte.. Det gav uendelig megen ventetid, og megen lidt køretid, ret utilfredsstillende må man sige..

Vi fandt dog en stolelift som kørte, men ikke særlig langt og meget meget langsomt. Den endte oppe ved starten af snowparken, som for os egentlig var ret ligegyldig. Det lykkedes Josefine at tabe den ene ski lige efter vi havde sat os i liften, og det gav efterfølgende lidt problemer. Jeg havde troet, at den vagt der stod ved liften, havde samlet den op, og givet os den inden vi kom for langt væk, men sådan var det ikke. Istedet blev der bestilt en snescooter som ville levere den hvor liften stopper. Så Josefine og jeg stod i 15 minutter og ventede på toppen i et gevaldigt blæsevejr, inden skien kom, og vi kunne fortsætte ned til frokosten som Martin og Frederik havde hentet i mellemtiden – grillet pizza på weber!

Alle var vi lidt forkomne og forfrosne ovenpå al den inaktivitet der følger med til køer og langsomme lifte, og vi blev enige om, at bruge resten af dagen i pit, og drikke kakao indtil klokken var omkring 14.  Klokken 14:20 startede hjemturen til Sdr. Tranders og det gik planmæssigt hele vejen. Vejene til Trysil er klasser bedre end de veje der har været til de andre destinationer vi har kørt til i Norge, brede, lige og ryddede for sne, og så er der motorvej og motortrafikvej en stor del af turen.

Efterspil: 

Trysil har rigtig mange gode piste, fantasiske velpræparerede og rigtig sjove at køre på, lette og som bygget til carving. Jeg har sjældent haft det så sjovt på ski som jeg havde det på sydsiden, men nordsiden hvor vi boede, var der ikke megen storhed over. Det var primært små korte piste uden særlig faldhøjde, det var meget forblæst og koldt, og solen nåede sjældent derover.

MEN det altoverskyggende indtryk af Trysil, er deres forb… mange slæbelifter, det ødelægger faktisk oplevelsen lidt. Hvor vi fra Østrig er vandt til, at liftene bare kører, og der er nok af dem, så er det i Trysil slet ikke nogen sikkerhed for noget som helst, og de lukker lifte for et godt ord. De siger selv det er på grund af sikkerhed – kulde og vind, men jeg kan nu godt selv finde ud af, at klæde mig på efter forholdende. På mig virker det lidt som et forsøg på at spare på strømmen.. De få stolelifte der er, stod faktisk mere stille end de kørte, og det holder altså ikke. I Østrig bruger vi ofte liftene til at hvile benene med hver nedkørsel, det kan man ikke i Trysil, og derfor bliver man meget hurtigere slidt i benene. Når klokken var mellem 14 og 15, så var vi færdige for den dag. I østrig kører vi gerne på ski til de lukker klokken 16:30 – 17:00… Prisen på liftkort er den samme…

Det kan sagtens være, at jeg kommer til Trysil igen pga. de fede piste, men jeg vil meget hellere andre steder hen pga. de elendige lift forhold..


Højdepunkter fra de sidste to dage..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

3 Svar til “ Trysil 2012 ”

  1. flot klaret af jer alle ,hvor må det da være hyggeligt at være sammen hele dagen

  2. Hej Jens super fed side må jeg give dig =)

    Mig min kæreste og vores søn(15mdr) køre natten til lørdag (skal sejle lørdag morgen fra hirtshals kl 8.00) til lige præcis der hvor i er.
    Dette har givet mig et super fedt indtryk jeg er kommet i trysil de sidste 11år med hele min fam. Vi plejer dog altid at bo omme ved turistcenteret men valgte resort pga spa og welness samt vi bare skal op at kælke og hygge os læse en bog og jeg skal stå på ski=).

    vil lige høre nogen gode steder man kan spise aftensmad?
    samt hvor for man billig kakao=)? håber du vil svare =)

  3. Hej Kenneth

    Tak for hilsen og ros :-)

    Jeg har aldrig været i Trysil før, har bevæget mig mest i Østrig, men er meget imponeret over standarden, på nær de alt for mange slæbelifte.

    I luftlinje fra hotellet er der ca. 500 meter væk i et børneområde med en “cafe” her sælges kakao til 10.- DET er billigt :-) Vi har spist hjemme hver aften, så ingen hjælp der, jeg synes det er alt for dyrt at spise i Norge.

    Glæd jer til hotellet, det er ret fantastisk til prisen, og det er en meget anderledes og luksuriøs oplevelse, at ligge udenfor i en spa mens det sneer :-)

    Hotellet ligger lidt skævt i forhold til at komme til og fra pisterne, men det er ok.

    Det kan være jeg vender retur til næste sæson, der overvejer vi nemlig turistcentret

    Go tur! :-)

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>