Get the Flash Player to see the slideshow.

Vinterens forfald, eller forårets kald..

At lukke inde eller lukke ud… That’s the question..  Jeg har lige haft en fantastisk skitur med mine børn og Martin, så hvad burde være bedre… Selv om jeg langt hen af vejen havde det store smil på, så listede der sig en fornemmelse af forandring ind, hvor kom den lige fra.. Brydningers tid er det nu, måske derfor, måske har jeg fanget stemingen i samfundet og har lade mig rive med. Jeg ved det ikke, men jeg fik ret.


Der er stadig rester af sommer under vinteren.. 

Ugen var ikke ret gammel, ingen jeg fik ret i min fornemmelse.. Jeg sad på flyet på til CPH, havde fået klaret al praktikken omkring skituren, skiene var slebet og vokset til næste tur, tøjet vasket og lagt på plads til endnu en svedig tur på pisten. Jeg sidder altid og læser avisen når jeg flyver derover, og det er her jeg første gang sort på hvidt kan se, at min arbejdsgiver har valget at sælge ud af guldet – det skal fyres folk, og det i massevis..

Jeg går stadig rundt i mit hus, og vender mig til at være alene en stor del af tiden, der er plads til mine tanker og mit behov for stilhed og ro. Jeg havde ikke lige set i ånden, at jeg måske vil få ekstra megen tid til at mærke efter også.. Jovist er der over efterår og vinter blevet snakket fyringer, men indtil nu har der ikke været noget konkret.. Der har været intelligent ansættelsesstop som det hedder, altså enhver nyansættelse, skal godkendes på “allerhøjeste sted” som Egon Olsen ville have formuleret det. Vi har som medarbejdere alle måtte give slip på personalegoder af den ene og den anden slags, nogle mere frivilligt end andre, jeg tror det kaldes loyalitet..


Der satses på nybyggeri mens redemateriale er billigt..

Alt det er godt nok, men det ikke at vide, usikkerheden og den allesteds nærværende utryghed er det værste… Det tager energi, fokus og fornuft fra alle, så på den konto er det godt, at få afklaring.. Jeg mødte op i koncern hovedsædet efter planen, og i  alle hjørner stod ansatte og talte i mobil, eller gik forbi i en rasende fart, der var helt tydeligt et eller andet under opsejling.. Jeg gik til mine planlagte møder, og vendte igen snuden mod Aalborg med en underlig fornemmelse, og så tikkede en sms ind, og derefter endnu en, og igen en da jeg landede i Aalborg – der skal fyres 142, der skal fyres 125, og til sidst endte den med 120 fyrringer.

Hmm hvad gør man så.. Ja man tager da på arbejde dagen efter som intet var hændt, alle ved det, alle undgår det, og øjenkontakt er en by i Rusland..


Forfald skaber næring til nyt liv..

Sådan går en dag hurtigt, hvor alle er hektisk aktive, mest af alt med at høre og bygge rygter. Dette indtil der kommer en officiel udmelding fra direktionen, og selvfølgelig er det planlagt ned i mindste detalje. Fornemmelserne har været rigtige, det er en beslutning der er indført efter modne overvejelser, og jeg kan ret hurtig trække tråde tilbage til sidste år i august, hvor version 2 af finanskrisen begyndte at kradse..

Uden at vide om jeg er blandt de udvalgte, så ser hele udmeldingen fornuftig ud – en ny organisation, nye funktioner og nye måder at gøre gamle ting på.. Forenkling er nøgleordet.. Jeg synes det ser rigtig spændende ud, og jeg synes det er godt tænkt, men går det ud over mig, så synes jeg de alle er nogle idioter, og det hele ugennemtænkt..


Spiren til nyt liv er måske visnet…

Jeg tror mig ikke så forskellig fra andre på mange måder, og mine tanker i forbindelse med fyringsrunder nok heller ikke. Jeg har efterhånden deltaget i nogle stykker, og selv om jeg har overlevet de fleste, så er det en modbydelig oplevelse. En følelse af utilstrækkelighed slår mig først, vist er der områder hvor jeg gør det fremragende, men der er også områder, hvor jeg ikke føler at slå til.. Hvor er fokus, hvem vælger?

Jeg har gået med den følelse af usikkerhed siden onsdag i denne uge, og er ikke blevet meget klogere, det er en følelse som er latent tilstede, og lægger et filter over alt andet jeg foretager mig. Det giver mig en masse tanker om hvad-nu-hvis… Jeg er ikke usårlig, jeg kan rammes først og fremmest på min økonomi og evne til at fastholde den livskvalitet jeg har omkring mit hjem, men det er også min følelse af et selvværd og en selvtillid der kan rammes, og rammes hårdt. Alt andet lige, så vælges man fra til fordel for andre..


Foråret er lige om hjørnet. Og hermed kimen til nyt liv..

Lige gyldigt hvor meget jeg tænker, så kan jeg alligevel ikke påvirke resultatet nu, så jeg venter med anstand og ser hvad der sker, men jeg tror tankerne omkring hva-så er meget sunde.. Intet er en selvfølge, og heller ikke det liv jeg lever, mine prioriteter tages frem, støves og vurderes i forhold til om de stadig har værdi og indhold i det liv jeg gerne vil leve.  Er det nødvendigt med hus, bil og båd eller campingvogn eller sommerhus…. eller… Hva kan jeg skære fra uden det gør alt for ondt på mig og mine?

Sådan lidt i bagklogskabens klare lys, så kan jeg se, at nogle af de valg jeg tog sidste år, var en del af det ståsted jeg har nu.. Jeg er glad for, at ikke også det vægter tungt på min vejeskål af forpligtelser – jeg har rigeligt!

Jeg kan overleve lang tid uden den indtægt jeg har nu, der vil være områder jeg må skrue ned for, men generelt så kan jeg bevare min 4 rammer af tryghed. Hva så med nyt job… Kan jeg finde et job i Nordjylland med samme værdi af sociale, faglige og menneskelige udfordringer og oplevelser.. Jeg har ingen anelse, men i øjeblikket har vi et jobmarked som er noget tøvende og noget pessimistisk, så der skal helt sikkert gøres en stor indsats.. Vil et nyt job være et skridt op eller ned af den karrierestige jeg et eller andet sted har valgt fra i forhold til frihed og tryghed.. Skal jeg noget helt andet.. Skal jeg i ussel selvoptagethed og egoisme starte op på en ny uddannelse.. Skal jeg gå Caminoen, pille mig selv i maven og komme lidt tættere på min egen sandhed.. Jeg ved det faktisk ikke, men jeg ved, at hvis jeg giver tiden, tid til at vælge, så træffes de rette valg altid undervejs..

Jeg glæder mig til spændingen udløses ligegyldigt udfaldet, så jeg kan slippe ud af den anspændthed der følger med. Jeg glæder mig til at se hvad der følger med, og jeg frygter alt det nye der kommer til at ske, også selv om jeg ved, at det fylder mig med energi, oplevelser og udfordringer.. Hvad skal jeg lukke ind, og hvad skal jeg lade blive ude..

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Vinterens forfald, eller forårets kald.. ”

  1. Vi har været gennem flere af den slags prikkerunder i mit firma – vist også mens du var ansat – det er så hæsligt at gå og vente på.

    Jeg tænker, du er så dygtig Jens, at du enten slipper eller nemt kan finde dig et andet job.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>