Get the Flash Player to see the slideshow.

Saalbach Hinterglemm 2012

02. februar 2012

Endnu et år er gået, endnu en sæson på ski er over os. Jeg har allerede været afsted to gange denne sæson – Norge begge gange.

Timingen denne gang er helt perfekt! Der er krise, der fyres folk, AaB lancerer endnu et forfærdelig regnskab, og der er lang tid til foråret – Jeg har brug for at komme op i lyset, solen og den friske luft, ud hvor der er plads til at lege, drømme og føle sig fri!

Vejret vi har valgt til turen kan måske nok ønskes bedre, den Sibiriske vinter er trængt ind over de europæiske områder og har sendt en tung dyne af frost ind over alt. I Alperne tales der om frostgrader under -20, hvilket sker yderst sjældent. I Italien er der tale om at aflyse kampe i Serie A, det sker ellers aldrig – der er vinter over europa!

Min nevø Dennis var i Saalbach sidste uge, min bror og hans familie er afsted denne uge, og Martin og jeg slår så følge med dem i morgen (om alt vil), og kører den sidste dag sammen dernede. Vi har fået lov til at tage en overnatning i deres lejlighed, da vi først har vores egen lejlighed fra lørdag eftermiddag.

Sne har de jo ellers fået nok af i Alperne, i Saalbach området er der ca. 1.45m i bund, og knapt 2.65m i toppen, det er jo helt uhørte mængder! Normalt er vi glade over det halve, så jeg kan dårlig forestille mig hvordan det ser ud nu.. Min bror siger dog, at de trænger til at få ny sne, det er blevet iset i takt med frosten fra øst..

Vi skal bo et nyt sted denne gang, alt i alt var det tid til at prøve noget andet, og vi har selv stået for bookingen i år, så sparer vi da nogle få kroner på den konto. Vi skal bo 50 meter fra hvor tidligere har boet – Pension Norika er placeret på hovedgaden lige op af gågaden, så det er næsten som at komme “hjem”.

Lige nu sidder jeg og venter på at de sidste timer skal gå, så vi kan komme afsted. Vi har aftalt at køre kl. 19 og så bliver den nok 19:30 inden Martin får sig nosset sammen, han er jo en tøs på mange måder, også i forhold til at overholde aftalte tidspunkter..


Vejrudsigt for Østrig..

Om alt vil, og sneguderne synes det er passende, så skulle jeg gerne være klar med en frisk snemelding i morgen fra mit yndlingssted i Alperne.

03. februar 2012

Langt om længe.. Vi kørte faktisk som aftalt fra Sdr. Tranders kl. 19, og så gik det derfra ret hurtigt sydpå. Men allerede ved Randers løb vi ind i den første sne, og det sneede voldsomt indtil vi nåede omkring Kolding, det sænkede farten en ”smule”.

Det har været den eneste sne vi har set, jo længere vi kom sydpå, des mindre sne var der at se – både ny og gammel.

Jeg kørte indtil omkring kl. 23. Hvorefter Martin kørte indtil kl. 01. Herefter byttede vi plads i bilen, og jeg kørte mens Martin fik et par timers søvn, så han kunne tage over når jeg trængte til min skønhedssøvn.

Kl.. 03. måtte jeg kapitulere og Martin kørte så indtil kl. 6 – primært fordi han ”glemte” at dreje ved München, så vi måtte gennem byen, det brugte vi en halv times tid på.  Jeg er ikke nogen ørn til at sove i en bil, men det lykkes mig da at sove 1½ time undervejs.


Solopgang i Østrig

Klokken var omkring 8 da jeg vækkede min bror og hans familie i den lejlighed de havde haft som bopæl den sidste uge.

Det var koldt, rigtig koldt! Hele turen ned gennem Tyskland, faldt temperaturen, så da vi entrede Østrig, lå den omkring – 16 grader, hvilket er meget unormalt for dette område.

Vi lånte lidt plads, og havde ret hurtigt fået lidt at spise, samt skiftet tøjet, så vi var klar til skiene. Liftkortet købte vi undervejs – Salzburger Super Card med adgang til 2400km piste på knapt 80 skisteder. Det er kun ubetydeligt dyrere end det lokale liftkort, og giver adgang til så meget mere, så det har vi gjort nytte af de sidste par gange.

Klokken var 10. da entrede pisterne efter et års fravær. Sneen er ikke prangende! Det er meget iset, og der er ikke megen løs sne. Til gengæld ligger det tykt. Isede piste og manglende løs sne var ikke lige det vi havde i tankerne da vi tog hjemmefra, men det går vel over igen.

Vi aftalte at køre mod Leogang i samlet flok, og så spise vor frokost der – grillkyllingen på bjerget var målet, men der var lukket pga. frosten, så vi entrede den ”gamle smedje”.


Gullaschsuppe med frankfurtere

Efter en fortjent frokost, vendte vi skiene hjemad igen af lidt de samme ruter. Sneen er bedre ved Leogang, den brændes ikke så let af solen, da skråningerne for det meste ligger i skygge.


Um Gottes Willen – får vi en god tur!

Vi nåede lejligheden igen kl. 15 og siden har vi ikke lavet ret meget.. Martin og jeg har været nede på det pensionat, hvor vi skal bo fra i morgen, og har truffet aftale om hvordan og hvorledes.

Nu sidder vi og venter på, at skulle spise ude. Vi har aftalt en fælles middag inden de tager turen hjem i nat. Vi afleverer lejligheden til rejseselskabet i morgen når vi vågner, og så tager vi den derfra – Peter og familie kører ved 4 tiden i nat.


Dagens distance


Lidt blandede bolher fra dagen med Peter & Mona – mest Mona..

04. februar 2012

Peter og familien kørte ikke helt kl. 04:00, der gik en halv times tid, fra de havde vækket os, til vi først fik startet min bil og dernæst hans som var uden strøm..  Det var forrygende koldt, som jeg aldrig har oplevet andre steder end Norge.  Termometret i min bil, viste -22 grader – helt uhørt hernede! Den russiske vinter har sneget sig herover.

Vi gik i seng igen og sov trygt og tiltrængt til kl. 08:30,  akkompagneret af en kop kaffe, gik vi igang med at tømme lejligheden for vore ting, samt rydde en smule op. Klokken 10 afleverede vi nøglerne og kørte ned hvor vi skulle bo på Norika. Vi kunne checke ind klokken 11. så vi entrede den nærmeste bager og fik en gang morgenmad.

Herefter gik det stærkt, vi fik vort værelse, som er ganske glimrende til Martin og jeg, vi skal sove her, og ikke så meget andet.  Vi krøb i skitøjet igen ved middagstid og skuttede os i kulden…


Min mor har lavet en ny hue til mig – perfekt i den kulde!

SchattbergExpressen bragte os op i 2km’s højde, hvor der bestemt ikke var varmere. Vi tog den planlagte lange nedkørsel af 7km som var mindst lige så iset som det vi oplevede i går. Men det gode var, at vi havde det meste for os selv, det er skiftedag og de fleste var i gang med at pakke, eller var taget afsted.

Turen skulle gå hele vejen øst om Saalbach, og så ville stoppe den korte dag på Bernkogel, som jo om noget er vores favorit piste.


Det tætteste vi kom solen i dag..

Det har været for diset i dag til at tage video, så det har alene været mit Canon kamera som har hjulpet os med at huske dagen…

Vi kom ret hurtigt ned af den længste piste i området, og endte ved et nyt spisested, og der måtte vi selvfølgelig have en kop kaffe inden vi fortsatte. Martin har en idé om at vi skal prøve alle 50 – 60 spisesteder i Saalbach, så vi er lidt bagefter..

Liften videre over på sydsiden plejer at altid at holde 150 – 200 mennesker i kø, i dag var der ingen.. Det siger lidt om kulde og skiftedag..


Midt eftermiddag i 16 graders frost..

Den næste halve time gik af alle de kendte piste til Maisalm som er en af vore favoritter, som i godt vejr har den mest forrygende panorama udsigt fra de udendørs sofaer. I dette vejr foregår alt indenfor, så der gemte vi os, mens vi spiste frokosten – Gullaschsuppe til mig, og kartoffelsuppe til Martin.

Ved 2-tiden gik vi ned af pisterne på sydsiden og begav os over vejen til Bernkogel som vi begge havde glædet os til.. Liften er skiftet, der er kommet en ny lukket gondollift med varme i lædersæderne, som med god fart ret hurtigt fik os til toppen af pisten. Deroppe var der også lavet en del om, meget af skoven er fældet for at gøre pisten bredere, og et par af de stejleste passager er rettet ud, så alle kan køre der.


Halmhesten ved WesternStadle

Bernkogel har altid været en forrygende god og let piste at køre, nu er den så blevet endnu lettere. Jeg tror det vil komme til at betyde, at pisten vil massiv besøgt, og det er nu ikke så fedt! De stejle passager har været med til at holde de fleste “grønne” skiløbere væk, men de er der nu, og der er lidt ærgeligt. Jeg vil langt hellere have de kører på området nede ved byen, hvor der er langt bedre plads til dem.

Vi har en tradition med at besøge Westernstadle når vi kører Bernkogel, stedet ligger midt på pisten, så det er oplagt at holde pause der. Af en eller anden årsag har de placeret en stor “stråhest”, og det er nu bevist at den kan bære en voksen mand..

Vi stod af pisten klokken 1630 og gik ned i byen og så de mange nye turister der er kommet idag. De formelig løb omkring i skiudlejlnings butikkerne, og lejede udstyr til den næste uge. Vi skyndte os hjem til en kop kaffe på sengen, og hyggede den næste times tid, inden det var tid til at gå “op” i byen igen for at finde et sted til aftensmaden.


Sportstape er bedst når man er nybarberet…!

Lige nu ligger vi og håber på, at det bliver knap så koldt i morgen, det er ikke helt det samme at køre i diset koldt vejr, når nu solen og “varmen” er det vi er kørt så langt efter.. På den anden side, vi fik 10 dage med høj sol og ny sne sidste år, og det kan jo ikke være perfekt hver gang…

Mit knæ arter sig nogenlunde, jeg kan godt mærke det er svagt og jeg har lidt smerter i det, men forsøger at passe på det med bind og plaster.. PS: Vi har fået en smule sne i aften, så meget at det næsten kan dække en bil, lad os håbe det er starten på en snestorm!


Dagens distance

 05. februar 2012

I dag er vi kommet til skicirkus Saalbach for alvor! Solen har været med os hele dagen, temperaturen har været ok tålelig, og benene klar til nogle udfordrende lifte. Vi startede ud fra morgenstunden og havde en plan om at tage nordsiden over til Hinterglemm, fortsætte over på den anden side, og tage de yderste to små piste der, og så køre tilbage mod sydsiden for at slutte på Bernkogel.

Vi nåede op med Schattbergexpressen, og hilste på solen som allerede stod højt på himlen, og i 2 kilometers højde er det ikke et problem at trænge gennem skyerne.


Pisten ved Schattbergexpressen

Den første piste er sort, så det er lige på og hårdt! Jeg har aldrig brudt mig om den nedkørsel, den er smal, stejl og vanskellig at “nyde”. Men vi nåede da et godt stykke ned uden problemer godt gemt i skyggen bag bjerget.

Finalen på den tur er en sort piste som er uhyrlig i mine øjnde, stejl og iset, uden de mindste “stoppesteder”.


Den sorte piste ved Schattbergexpressen

Martin tog den også på næsen inden jeg næsten var startet på pisten, jeg fulgte efter, men holdt mig dog på benene hele vejen ned. Jeg samlede Martins skistave op til ham på vejen, og vi skyndte os videre.


Solen legede med iskrystallerne

Jeg ved egentlig ikke hvorfor vi har kørt så lidt på nordsiden, det er nok noget mentalt for det ser meget mørkere ud end sydsiden med alle dens terrasser. Pisterne er dog en klasse over dem på sydsiden, og vi morer os hver gang vi tager turen, de er forrygende!


Løs sne på nordsiden

Natten har givet nogle milimeter sne, nok til at bryde den gamle sne, så det har de fleste steder været en fornøjelse at køre. Dagens første kaffe blev indtaget på “Bigfoot” som ligger højt over Hinterglemm, lige op af de brede fede piste ved byen. Vi tog et par ture efterfølgende, og endte så ved byen, hvor vi skulle krydse vejen for at fortsætte på sydsiden.


Sydsiden bages hårdt af solen.

Sydsiden er gammelt land for os, og der er ikke så mange overraskelser tilbage. Alligevel har vi aldrig været helt ovre ved de sidste to piste, som betjenes af T-lifte -sikkert af samme årsag.. Vi har dog besluttet at hele Saalbach området skal skridtes af denne gang, så vi fortsatte derovre af forskellige piste og lifte.


Pulversne på sydsiden

Vi kørte de to piste nogle gange, og de viste sig at være helt forrygende! Letkørte og perfekte til fart og store carvingsving. Hver gang vi nåede i top med T-liften kunne vi se, at der var spor op på højderyggen og videre ud i sneen… Det talte til os, vi måtte jo prøve, om også vi havde talent for pulversne..

Det har vi ikke! Det hjælper sikkert med de rette ski, men teknikken skal også være dertil. Vi var oppe på højderyggen to gange, og begge gange væltede jeg efter det første sving, og begravede mig dybt i sneen. Det er helt vildt hårdt at gå i den tynde luft og så forcere højderyggen, og vi dampede som heste begge gange vi nåede op.

Martin gjorde det lidt mere drastisk anden gang. Det lykkedes ham at svinge en enkelt gang inden han fortsatte ned mod pisten. Det han ikke havde set var, at inden pisten er der et brat fald på 1 meters penge. Dette fald forcerede han i fuld firspring, og smed som det første ski og stave i en kaskade af sne, derefter gled han over pisten og ned i sneen på den anden side. Det så vildt ud, og inden jeg fik mig kæmpet derned, så havde andre hjulpet ham..

Knæet havde det ikke så godt, sol og stjerne fortog sig dog ret hurtigt, og vi listede tilbage mod Saalbach af sydsiden. Sydsiden er altid vildt overrendt om eftermiddagen, og det ødelægger sneen lidt. Vi stoppede nogle gange undervejs, fik både kaffe og frokost som vi kom frem. Juicen var ved at være gået af benene, og vi tog det ret afslappet de sidste piste.

Vi stod af pisten ved Bernkogel sidste på eftermiddagen, begav os over vejen til den anden side, hvor vi fortsatte ned forbi Bauers Schialm og videre til vores pensionat. Lige nu samler vi kræfter til aftensmaden..

Vi sluttede dagen på Bauers Schi alm som så ofte før, der er ikke helt så megen gang i stedet når det er så koldt. Mødte en gammel kollega der, han har en lejlighed i byen, og nu hvor jeg ikke ryger mere, fik jeg kov til at låne den for et par flasker rødvin – det skal da udnyttes på et tidspunkt!


Dagens distance


Forskelligt fra dagen..

06. februar 2012

Endnu en dag i paradis, selv om det er lidt koldt! Gårsdagens etape har sat lidt spor, jeg talte 4 styrt til mig, heraf 2 alvorlige. Hvor mange Martin har haft ved jeg ikke, men han døjer med et ømt knæ, og jeg er bare generelt øm..

Vi besluttede derfor i morges, at tage dagen som den kom, startende fra Bernkogel, og så arbejde os over mod de to piste helt inde i bunden. Derfra skifte til den anden side, og så køre den vej hjem.


Dagen startede kold på Bernkogel -18 grader

Det er lidt som jeg har frygtet det med Bernkogel, da vi kom dertil, stod allerede 150 mennesker i kø for at komme med op. Oppe på toppen var det heller ikke alle der vidste hvordan man kommer ned igen, men vi fandt da et hul i mylderet, og gav os i kast med en nypræpareret piste, og det er stadig en fantastisk piste! Martin fik prøvet sit knæ af, og jeg fik støvet min krop af. Vi tog et par ture inden vi fortsatte.


Iskrystallerne spejler sig i solen på Bernkogel

Det er ikke svært at se, at der kom et nyt hold turister ind i lørdags, der er et kylder alle vegne, og især transportstykkerne er fyldt til randen. Det gør nu ikke noget særligt, der er plads nok..


Fra toppen af Bernkogel

Jeg ved ikke hvad vi får en dag til at gå med, men formiddagen forsvandt ret hurtigt, og vi nåede helt over til de to yderste piste, som stadig er henrivende og herlige at køre på. Jeg øvede mig i et nyt stunt, hvor jeg carvede så hårdt, at jeg kunne røre sneen med den ene hånd, så godt skær skiene – det er fedt! Jeg var kun ved at vælte den ene gang..


Skiltet og korset fra toppen af Reiterkogel

Min nye dansker hue som mor har strikket, vækker stor succes hernede, det er mange smil jeg får når jeg har den på. Og så passer den jo godt til mit tøj. Eneste problem med den er, at jeg ikke både kan have den på hovedet, og så filme med mit gopro kamera, som også sidder hjelmmonteret – jeg er gået i tænketank på den, og er allerede ved at fintænke en “Mark II tophue”.

Nå men vi havde god fart i skiene på trods af gårsdagens styrt, og det var tidlig eftermiddag, da vi holdt på nordsiden af byen over Hinterglemm. Vi søgte helt ud i området, der ligger en lille piste med en slæbelift til. Pisten løber i en smal canyonagtig dal, og ender ud ved endnu en Alm, et sted vi endnu ikke har  rastet denne gang.


Pisterne over Hinterglemm

Det er bare lidt vildere på nordsiden, og det passer bedre til mit temperament, så mon ikke vi havner der lidt oftere den næste tid.. Vi søgte ind mod Hinterglemm igen, og stod af skiene nede midt i byen, så vi kunne shoppe lidt.. Der var nu ikke noget at shoppe, og priserne var fantastisk dyre!


Martin har plantet sig midt i mit panorama..

Vi fortsatte op på den anden side, og arbejdede os over mod Saalbach igen af sydsiden. Sneen er stadig ikke så god herovre, og pisterne køres let op. Det sammenholdt med de mange skiløbere som findes på sydsiden, så er det ikke så let at køre der om eftermiddagen. Vi stoppede et par gange undervejs, og fik en kop kaffe eller to, det ene sted sågar en kage, men det var mest som trøst fordi jeg gik på halen på noget is ved indgangen til “SportsAlm” som stedet hedder..


Western Stadle har stadig heste på stald..

Det blev lidt sent inden vi var tilbage ved byen, og vi sluttede på Bernkogel med at se, en dansker blive fløjet væk efter et styrt helt nede ved liften. Generelt har vi set en del flere tilskadekommende i år, det må skyldes de isede pister..

Vejret har næsten vænnet os til, det er koldt, men ikke mere end vi sagtens kan køre en hel dag uden at fryse. Frost er ikke så koldt hernede af en eller anden årsag..

Jeg har lige brugt en times i kælderen på pension Norika, den voks jeg havde på mine ski er ikke så god i de her temperaturer, så nu har de fået ny voks på, som arbejder godt i det temperaturområde vi er i. Spændende at se hvordan det kommer til at virke i morgen..


Dagens distance


Blandede bolcher fra dagen…

07. februar 2012

Dagene begynder at ligne hinanden, det flyder lidt sammen, dato, tid og ugedag er ikke så vigtige faktorer som sne, kulde og vejrudsigter.. Jeg vågnede tidligt i morges ved sneploven som kommer hamrende forbi på vejen lige udenfor vores altan, hvilket ikke er så herligt! Det er nok det eneste ankepunkt vi har i forhold til Norika. Sammenlignet med Haus Pilch, hvor vi har boet de andre gange vi har været her i byen, så er Norika lidt mere nutidigt med sauna, wifi osv. De to pensionater ligger kun 50 meter fra hinanden, så beliggenheden er næsten den samme.


Pension Norika – første hus fra venstre

Værelserne på Norika minder meget om Haus Pilch, de har ligesom nordmænd et eller andet med fyrretræ, selv om resten af verden finder det hæsligt. Vores værelse denne gang er ingen undtagelse, det er pænt og rent, men har et MEGET lille badeværelse. Heldigvis er vi mænd og bruger det kun nødtørftig.


Vores værelse og måden vi “afterskier” på

Det har sneet i nat, så vi vågnede til en pæn hvid farve over alt udenfor. Det pynter lidt på den gamle sne som efterhånden har taget farve af alt andet. Det er ikke megen sne vi har fået, kun nogle få centimeter, men nok til at pister og natur har fået et frisk pust.


Snevejr over Saalbach

Vi skyndte os ud på pisterne og den nye sne. Og selv om det ser koldt ud, så har det faktisk været vores varmeste dag indtil videre -10 – 12 grader hele dagen, og solen har forsøgt at skinne igennem snebygerne hele dagen, så der har været et meget specielt lys.


Solen forsøger at trænge igennem

Det har været 5′de dagpå ski, og det er typisk den dag vi rammer “muren” af trætte lår. Det har derfor også været en dag uden vilde planer.. En tur til Leogang og tilbage igen, stop på alle mulige steder at stoppe. Kaffe, chokolade og snacks af enhver art har været med til at fede os op dagen igennem..

Vi mødte en familie fra Tjekkiet på en alm, hvor vi delte bord. Det var ganske underholdende at dele fakta om vore lande, men ellers har vi ikke fået de store input udefra. Min dag sluttede ved 3 tiden ved Maisalm. Mine trætte ben, det overskyede vejr og en generel træthed var undskyldning nok for mig. Desuden har jeg den seneste Harry Hole bog liggende på natbordet, og den kan jo holde enhver hen i hvileløs spænding.

Martin fortsatte ud i sneen, og jeg stod af. Et hurtigt bad, et par kopper kaffe til Harry Hole i sengen, og jeg følte mig nogenlunde klar igen. Jeg tog et kamera med, og begav mig ud i byen.


Den katolske kirke er også varemærke for byen

På min vej gennem byen så jeg en ældre herre som helt sikkert var en del af den oprindelige befolkning. Han slæbte sig gennem sneen, men virkede meget målrettet, så jeg fulgte efter. Forbi et mausoleum der mindedes de døde soldater fra to krige, og videre ind i den katolske kirke, og jeg fulgte efter.


Den gamle mand og kirken – Find Holger! 

Jeg satte mig stille på en bænk og fulgte stille mandens gøremål. Han skiftede alle de levende lys ud efter en fast rækkefølge, det var helt sikkert ikke første gang han udførte den pligt.. Det var lidt underligt at sidde i så stille et rum, når der udenfor væltede rundt med skiløbere og hårdtpumpet musik fra de forskellige barer. Jeg sad der en tid, og var bare tilstede, det var rart…


Afterski på Bauers Schi Alm

Martin ringede kort tid efter, og vi aftalte at mødes på Bauers Schi Alm, eller “hos bageren” som de garvede kalder stedet. Her delte vi en cola den næste halve time, og gik efterfølgende mod Norika igen.


Aftenstemning i Saalbach..

Jeg besluttede for en gang skyld at spise hjemme. Det er ikke særlig fedt at spise ude hver aften synes jeg, dels at vente på maden, når jeg er træt, og så er der jo også prisen. I stedet købte jeg et par sandwiches som jeg tog med hjem.. Nu sidder jeg her under dynen og skriver, mens Martin sidder et eller andet sted derude og spiser sin mad. MEN i morgen har de lovet sol og varme, og så giver vi den gas igen!


En lås er kuldebro hos Norika – det er også koldt her..


Dagens distance

08. februar 2012

Livet er til tider rigtig godt! I dag har været en af de dage som giver energi til de dage som er lidt mere tunge.. Jeg faldt i søvn allerede kl. 22 i aftes, ikke engang Harry Hole kunne holde mig vågen.. Det betød også, at jeg vågnede til sneplovens morgenskrumlen kl. 06 og kunne derefter ikke sove mere. Jeg indhentede lidt af Harry Hole inden Martin vågnede, og så kastede vi os over dagen.


Sne, bjerge og blå himmel – Mere behøver vi såmænd ikke..

Vi hilste på de andre danskere under morgenmaden, et par fra Københavns området, var lidt tavse, de havde været på Hinterhag, et andet par havde spist godt hjemmefra og var ret fyldige i stramt skitøj, men havde alligevel stor mod på at kaste sig over pistene. I øvrigt var den ene lige flyttet til Frederikshavn fra København, det er da lidt af et skifte!

Klokken var ikke ret meget på den anden side af 9, da vi entrede Schattberg liften til toppen. Vi havde bestemt os for at bruge en del af dagen der, og så se hvad der nu skete.. Det er efterhånden svært  at finde nyt “land”, så motivationen kan være svært at finde om morgenen, men vi kom da afsted, hvilket vi bestemt ikke fortrød.

Vi nåede toppen i -8 grader, hvilket jo næsten er sommer i øjeblikket, solen skinnede fra en skyfri himmel, og alt var perfekt. Sneen rislede under skiene, og vi kastede os over de piste der nu lå i umiddelbar forlængelse af bjerget. Undervejs i en af liftene, mødte vi et dansk par – også fra Frederikshavn, jeg troede Frederikshavnere tog til Norge med færgen lige ved døren, men åbenbart ikke..


Solbadning i sneen..

Eneste ulempe ved sneen er, at der lige pludselig er 1o gange så mange mennesker på pisten, især piger myldrer op af alle huller og sætter sig på enhver ledig plads i solen. Der var faktisk kø ved næsten alle lifte hele dagen, det er sjældent vi oplever det hernede. Jeg havde også den lidt trælse oplevelse, at køre sammen med en ung gut, men jeg kunne ikke rigtig undgå det, da han trak ind i mit spor, og eneste vej jeg kunne undvige var ved at vælte en af de store stålpiller til liften, jeg valgte at vælte ham i stedet, og der skete heldigvis ikke noget.

Vi kørte på nordsiden ind i dalen, jeg havde en idé om at tage ind til de to hyggelige piste inde i bunden, der var sikkert ikke overrendt. Det betød dog, at vi skulle af en sort og skifte til sydsiden for at komme frem. Martin var ikke helt af samme mening, så vi delte os efter en god middag i solen. Han kørte retur af samme vej som vi kom, og jeg fortsatte mit spor.


Den bedste middag vi endnu har fået, indtog vi på Bigfoot.

Der er et eller andet med musik og skiløb, det passer bare så godt sammen, og da jeg drog ned af den sorte piste i nordsidens skygge, så kunne det ikke være mere passende, end at fylde ørene med Pink Floyds – Dark side of the moon. Rummet bliver meget mindre, oplevelsen mere intim, nærværende og rytmen er med til at gøre skiløbet lettere. Den sorte piste er lang, og bestemt ikke min livret, og den var allerede godt kørt op – skiftevis dyner af sne, og derefter is, det er lidt en cocktail..


Skicirkus Saalbach – jeg er ikke den eneste original her.

Det giver en anden frihed at køre alene, der skal kun tages hensyn til egne interesser og lår. Jeg hyggede mig derfor ned af nordsiden, og igen op på den anden side. På sydsiden er solen endnu mere på, og det var en skøn følelse at køre stille og rolig rundt på pisterne.


I 2 kilometers højde over Saalbach – i baggrunden liften til de to små piste.

Jeg nåede uskadt ned på den anden side af den sorte, skridtede over vejen, og tog liften op i solen igen. Det var tid til et sceneskifte, og jeg satte velpoleret og melodiske Eagles på, det passer lige som bedre til sol… “Nogen” har sikkert troet jeg var lidt småskør, når jeg undervejs skrålede med på “Hell freezes over”, men jeg var vist bare glad..

Det lykkedes mig igen at næsten kollidere med en nybegynder. Denne gang var der tale om en ældre kvinde som synes at jeg kom for tæt på, selv om der var mindst 10 meter hen til hende. Det jeg ikke så var, at hun fulgte efter mig samtidigt med hun skældte ud. Jeg kunne jo ikke høre noget med musik i ørene, og det var først da jeg stoppede, at jeg fandt ud af, at hun fulgte efter. Jeg forsøgte at pege på mine ører og vise, at jeg ikke kunne høre, hun troede jeg viste tegn på, at hun skulle være skør i bolden, og så skældte hun da først ud! Ganske morsomt i øvrigt..


Nogle vovehalse har lavet et hop i pulversneen.. De landede ca. 30 meter derfra..

Det tog et par timer, at køre turen tilbage mod Saalbach på sydsiden – inklusive et par pauser undervejs med Ritter Sport og kaffe, der har ikke været tale om smalhals på den her tur, og sult er totalt fraværende!

Der har været en del ulykker i dag, helikoptere har  fløjet området tyndt, men der er jo også mange mennesker på pisterne. Jeg så en pige på Josefines alder brække hånden på et transportstykke, det er typisk dér folk kommer til skade, skiene mangler bid, og der er mange på et lille område, det giver nogle pludselige situationer ind i mellem..


Western stadel – der er kommet noget sne den sidste tid..

Eftermiddagen lakkede mod enden, og det gjorde kræfterne i mine lår også, så jeg aftalte med Martin, at vi mødtes på Western Stadel – Stalden! som er vores faste sted på Bernkogel.


Apfelstrudel med Vanilliesovs – den første på turen!

Vi lukkede en rigtig god dag med en dessert, dem har vi ikke fået så mange af denne gang, så ret nærliggende at holde vægten vedlige med sådan en fætter..


Dagens distance

I morgen smutter vi nok til Wagrain et smut, vi har allerede et liftkort der dækker det område også, og der er ikke mere end 70km dertil, så hvorfor ikke prøve.. I øvrigt trænger vi til nyt “land”, vi har været over alle pister – flere gange nu..


Blandede bolcher fra dagen..

09. februar 2012

Nyt land.. Wagrain har længe spøgt som et rejsemål i forhold til at prøve nye steder. Vi har jo kun kørt i området omkring Zell am See og Saalbach indtil videre, så hvorfor ikke prøve nyt. Wagrain er om noget danskernes foretrukne vinterdestination.

Der er ca. 70km dertil fra Saalbach, det tager godt en times tid af gode veje.. Vi pakkede bilen efter morgenmaden og tog afsted. Bilen hostede lidt i de -14 grader, men startede nu godt nok. Vi nåede frem til Wagrain området kl. 10


Solen forsøger at bryde igennem ved Wagrain

Wagrain er en større by end Saalbach, og meget mere rodet – smalle gader, biler, butikker og alt muligt andet i en pærevælling. Jeg synes ikke byen er hyggelig, men har så også kun kørt gennem den uden ophold.

Vi fandt hurtigt frem til liften, og parkerede ved “døren” om man så kan sige. Grafenberg er en næsten ny og stor gondollift, det vil sige gondolerne er meget små, men bygningen er stor og moderne.


Kø ved liftene i Wagrain

Det tog lidt tid, at komme med liften til toppen, men pistene under os, så da ganske lovende ud. Vi nåede op,  kørte 500 meter – ny lift, kørte 1km og ny lift! Der er rigtig mange korte piste i området, og der er rigtig mange der skal med liftene, især danskere så vi en del af, og det er vi ikke så vant til.


En lille alm, hyggelig og meget Østrisk..

Vi kørte ret målrette mod Sct. Johan, og det tyndede også en del ud i skiløbere undervejs, der var enkelte fede piste undervejs, men også en del jeg ikke fandt interesse i, korte eller uden dynamik. Alt i alt er området ret letkørt, og der er en del brede piste som vi jo godt kan lide. Men der er også rigtig mange på pistene, så det bliver hurtigt opkørt og svært at køre.

Spisestederne er store og meget velfungerende, det virker meget ensartet og “fabriksagtig”, ikke den hygge vi ellers kender. Gullaschsuppen var så dårlig det ene sted, at vi lod den stå. Til gengæld var portionen af pomfritter, så stor, at der var nok mad til en uge!


En piste i Wagrain

Der er ikke så bart i området som vi er vant til, og det er på mange måder godt. Det bliver lidt hyggeligere, når man kører rundt i en skov. Området har det hele, men det er så underligt usammenhængende. Den ene sted en stor gondollift med stor kapacitet, derefter kommer der så en gammel stolelift med plads til 2 – jeg kan forstå der er kø mange steder.


Sorte piste er der også nogle stykker af

Vi så både sorte piste, pukkel piste, fun parks, slalom baner osv osv.. Der er alt en skiløber synes er sjovt.


Et billede af Wagrain – meget symbolsk

Vi var nede af bjerget igen kl. 15, og tilbage ved bilen mødte jeg ovenstående syn. Det er et perfekt billede af vores oplevelse af Wagrain – Gran Canaria turisme i blandet lidt Østrisk hygge. Hver for sig er det gode ting, men sammen spiller det ikke og virker lidt plat! Wagrain er meget dansk, turistet og slidt..

Da vi nu var i så god tid, valgte vi at fortsætte ind i dalen, hvor et andet skisted hænger sammen med Wagrain området. Flachau er en lille by, men alligevel ret kendt for sit skiløb. Herman Maier har haft hovedsæde her, og den berømte  FIS – VM piste findes her endnu.


I bunden af  den lange piste i Flachau

Byen ligger i et fladt område modsat Wagrain, så der er ret overskueligt og let at finde rundt. Med det samme vi parkerede, slog det os, at der var en helt anden og meget tysk stemning.. Lidt reserveret, Porche, BMW og Audi, penge og nok af dem… Vi kunne dårligt få betjening i baren og gik igen med uforettet sag..


Iglo i Flachau

Vi hoppede fra baren videre over i liften, og kørte til tops langs den meget lange piste derop. Ingen tvivl om, at her kørte de lokale og Tyskerne. Det var også tydeligt, at de ikke er vant til den slags gøgl som jeg havde med i form af hjelmhue, fletninger og ternet hvidt skitøj. Jeg fik da heldigvis nogle komplimenter med undervejs, og måtte da også tage opstilling til foto..

Vi nåede et par ture på Flachau områdets piste, og fik også prøvet VM pisten, men er ikke sikker på, at de sving vi tog, var helt de samme som dem Herman Maier har taget pisten med – den virkede lidt stejl!

Herefter var det bare at vende bilen igen og køre til Saalbach, og vi følte os både heldige og forkælede med, at det er blevet vores “skihjem” mere end andre steder.. De sidste kilometer hertil, kørte vi i snevejr, det lover godt for de sidste to dage..


Dagens distance 

10. februar 2012

Turens anden sidste dag, og en komsi -komsa dag… Vi er efterhånden mætte af skiløb, og vil hygge os gennem dagen i dag, og imorgen også. Vi startede dagen med en tur ind i dalen, derinde findes et lille skisted som ikke er kendt af mange.. Vi nåede aldrig helt derind pga. sne som næsten lukkede vejen, og selv om skiltene godt nok sagde, at der var åbent, og vi kun skulle yderligere 2km, så valgte vi at vende bilen igen, vejen var så smal, at det ikke engang var muligt at åbne en dør..


Dagen startede koldt og diset – og sluttede koldt og lidt mindre diset..

Vi aftalte at tage den lange 7km rute over til Leogang, og så se hvad der skete der, om pisten stadig er forrygende, det var den. De første gange vi var her, brugte vi omkring 2 timer på den tur, i dag kan vi køre den på under 20min, så selv om vi ind i mellem synes vi er dårlige på ski, slider for meget på benene, og andre ting vi nu kan slå os selv i hovedet med, så er det vist en ok udvikling vi har været igennem de sidste par år.


Solen brød ind i mellem gennem skyerne og dannede et smukt panorama..

Min udvikling kommer sådan i klumper.. Denne gang synes jeg det har stået lidt stille de sidste dage, godt nok har jeg øget farten betydeligt, men det har jo ikke så meget med teknik som fortrolighed at gøre, og derfor har jeg også søgt at køre udenfor pisterne nogle gange i håbet om at hente noget der..

Og så alligevel.. I dag ramte jeg pludselig den rytme i mine korte sving, som gør det så let, og ser så elegant ud. Det gjorde mig lidt glad, og jeg lallede rundt på den måde et stykke tid, indtil jeg var  lige ved at vælte..


En plads i solen, men hvor var den

Vi kørte lidt frem og tilbage i området ved Leogang, nød solen, de frost hårde piste, den løse sne, og i det hele taget skicirkus Saalbach. Og når det hele bliver for afslappet, så er det som regel også der det går galt, og det gjorde det for mig.. Tror det er meget sundt at falde engang imellem, det fjerner den værste frygt for styrtet, og det er sjældent der sker noget. Jeg har mit styrt på video, og det er det vildeste jeg har haft indtil nu, men jeg ved ikke helt hvad der gik galt.. Det ene øjeblik var jeg på vej ud over en kant i fuld fart, i det næste mistede jeg den ene ski og landede tungt på min højre side – især på mine ribben!

Nå ja, jeg fik rystet den værste sne af, en anden skiløber kom med min ene ski, og jeg fortsatte mit ridt ned af Leogang pisten.


Middagsmad i de bløde stole..

Eftermiddagen blev brugt på at returnere til Saalbach fra sydsiden, legede lidt de steder vi endnu ikke har været i år og lallede som sagt hele vejen hjem.


På vej i afgrunden eller offpisten..

Vi så sågar et par krondyr i skoven efter en mindre glidetur af smalle stier. Der er ikke mange millimeter vi ikke har fået dækket denne gang. Om det så er Hinterhag Alm, så stoppede vi der for, at kunne sige, at vi har været der..


Fest på Hinterhag Alm


Susi og Leo er en talentskole ved siden af disse to herrer!

Klokken nærmede sig 17 da vi rullede af pisten og begav os trætte med Norika. Mine ribben knager lidt og giver smerter når jeg drejer mig for pludselig, men det er der sikkert en mening med.. I morgen har vi endnu en dag, den sidste hernede. Vidst er det vemodigt, men det er også skønt at skulle hjem til alt det kendte igen.

Vi kører hjem, når vi efter en sidste dag på pisten, har pakket bilen og spist vores aftensmad. Sidste år tog det 12 timer, jeg håber vi kan holde samme pace i år.. Jeg runder af når vi er kommet hjem..


Dagens distance


Lidt blandede bolcher fra dagen – Nu også med styrt!

 11. februar 2012

Sidste dag i Saalbach, det er både vemodigt og skønt.. Vi er altid mætte når vi kommer til den sidste dag, men alligevel vil vi gerne have det hele med. Denne dag ingen undtagelse, og det blev en rigtig god dag på pisterne, og sådan er det næsten altid. Den sidste dag ender som regel op med at blive den bedste.

Dagen lovede godt allerede fra morgenen af, vi spiste vores morgenmad under en opgående sol. Sad lidt og sludrede om hvad vi skulle, og blev enige om, at tage hele turen rundt. Starte på Nordsiden ved schatbergexpressen, og så køre hele vejen over mod Leogang, fortsætte til bunden af dalen på sydsiden, returnere på nordsiden, og så slutte på den sorte ned mod byen..


Solen står op akkompagneret af iskrystaller

Det var en kold dag, vi startede ud i -18 grader, men der var heldigvis ikke skyggen af vind. På toppen af Schattberg stod vi lidt og kiggede rundt, der går jo i bedste fald et år inden vi stod her igen. Vi tog ret hurtigt det lange stykke ned mod bunden, nød solen på de få stop, nød sceneriet og stilheden..

Mine ribben tog skade af styrtet på gårsdagen, ingen pludselige bevægelser for ellers kan jeg godt mærke, hvor mit kamera lå i lommen.


Skyerne hænger tungt over dalen.

Turen op på sydsiden er ganske triviel, det er en af de få lifte, hvor man skal stå op, og turen er lang! Vi fortsatte på toppen over mod Leogang, der er et par gode piste og tilhørende lift med bløde varme sæder..


Idyl på pisten ved Leogang

Pisten ned mod Leogang blev kørt et par gange, og “Styrtstedet” inspiceret, men der var nu ikke nogen årsag til den store virkning det havde haft på mine ribben.. Derfra kørte vi så tilbage med Saalbach over sydsiden.

Området ned mod Saalbach er altid forrygende, men bliver ret hurtigt kørt op, så det er sjældent vi bruger ret megen krudt der.  Så vi kørte ned i byen, tog skiene på nakken og gik de få meter over til Bernkogel, som selvfølgelig også skulle have en sidste tur eller to faktisk..


Fra toppen af Bernkogel er udsigten fantastisk i klart vejr!

Her fra gik det relativt hurtigt inden vi igen stod på nordsiden og kørte af de fede piste derovre. Middagen blev indtaget på Bigfoot, en ny lille favorit vi har fundet der.


Idyl på pisten..

Jeg husker ikke ret meget mere fra dagen, men vi kørte af den sorte piste omkring kl. 1630, gik hjem og pakkede det sidste. Jeg smed mig for at se om jeg kunne sove lidt. Det kan jeg nu sjældent, og heller ikke denne gang, der er lidt for meget gang i hovedet i forhold til hjemrejse..

Vi kørte fra Saalbach kl. 19 og fulgte trafikken ud af Østrig. Derfra gik det trivielt og alt for langsomt som det plejer. Ved en fejl, kom jeg til at køre den “gamle” vej, altså den der går gennem det gamle Østtyskland. Den var nu forbavsende god, der er sket meget siden vi kørte den sidst.

Vi byttede et par gange undervejs, og alt kørte som det skulle indtil vi nåede området omkring Magdesburg. Jeg Havde regnet lidt på brændstof forbruget undervejs, og kunne jeg køre 100km mere på tanken, så ville vi være hjemme på den næste tank.. Måleren viste 160km, så det gik jo nok…

Og det gjorde det da også! Men også kun næsten.. I Østtyskland er der ikke mange tanke, og få med diesel åbenbart, så jeg måtte køre af motorvejen for at finde en tank, i tåge og 24 graders frost! Tankmåleren stod på 10km de sidste 30km, og jeg var næsten panikslagen da min navigation viste forkert et par gange, men tilfældigvis dukkede en tank op af disen, og vi fyldte 53.6liter på tanken.. Der kan være 55!

At jeg så senere blev fotograferet igen – igen – igen er en anden sag, men oplevelsen med en tom tank satte en skræk i livet på mig, det kommer ikke til at ske igen! Vi nåede hjem ved 7:30 tiden uden yderligere “forsinkelser”..

Endnu en sæson på ski er overstået, og endnu en tur til Saalbach..


Dagens distance

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

6 Svar til “ Saalbach Hinterglemm 2012 ”

  1. hej far kan I have en rigtig god ferie husk at sætte en masse gode billeder ind så vi kan se alt hvad I laver men lige en ting mere køb lige en lille ting til mig mange knus din lille prinssese :D <3

  2. også en lille ting til mig

  3. Hej far det lyder koldt så husk nu at i skal pakke jer rigtig godt ind så de små fingre ikke falder af jeg håber i står godt på ski og spiser en masse VARM mad jeg glæder mig til at se jer mange knus din prinsesse ps hus at hilse Martin og at købe en gave til mig ☺

  4. Hej Josefine og mor :-) Jeg skal nok huske en ting til jer – stor eller lille snebold? I kan også få en brugt snestorm, eller nogle istappe :-)

  5. eller måske bare en mink , vi har haft minus 17 grader i nat .

    bare en lille en til fingrene .mor

  6. Hej Jens! Det ser ud til at I rigtig hygger Jer og jeg er ikke overhovedet misundlig! :) Rigtig fed hjemmeside du har fået lavet her med fine billeder og videoer og ikke mindst nogle gode beretninger.

    Jeg er slet ikke i tvivl om at vi Junior og undertegnede snart skal have prøvet sydens alper selv. Pas på Jer selv og nyd resten af turen. Vi ses!

    P.S. Pas nu på de fletninger på den hue!

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>