Get the Flash Player to see the slideshow.

Lunkent forår…

Sådan! Jeg har ribben.. Nu har jeg gået i så mange år og troet, at jeg var født uden ribben, men nu stikker de ud.. Underligt.. Jeg smider hvalpefedtet må man sige.. Det går ok med min madlog.dk, jeg forsøger at følge og registrere min mad og vægt løbende, så jeg har en god idé om hvilken vej det går..


Nørre Vosborg Slot

Ellers kan ikke påstå at tiden siden fredag d. 13 har været speciel heldig, jeg synes sgu jeg har snublet et par gange, selvfølgeligheder har drillet og i det hele taget, så har det hele været ad omveje.. Dog er der da også et par lyspunkter i perioden, jeg har ikke for vane, at fange en masse fisk i Danmark de sidste år, og da slet ikke laks. Men til premieren i år i Storåen, lykkedes det mig så endelig at lande en fin laks..


Fin nedgænger fra Storåen

Desværre var der tale om en laks som havde været på gydefærd, og derfor ikke er interessant som spisefisk, så jeg satte den ud igen.. Uheld? Måske, men det kunne jo også være, at jeg intet havde fanget.. At dagen så forøvrigt foregik i stormvejr er jo ret uheldigt..


Nørre Vosborg Slot

Stedet hvor vi fiskede har jeg intet at udsætte på, det var fantastisk smukke og romantiske omgivelser, det var lige før jeg fik lyst til at blive gift..

Af andre uheldige omstændigheder kan nævnes, at jeg havde inviteret hele familien på Aalborg Stadion for at se Nordjyllands stolthed, og så tabte de…


Frederik og farmor ser på fan-stuff

Vejr var der nok af den dag, men vi så da solen nogle få minutter da vi sad i skyggen under vores tæpper..


Lidelsesfæller.. Det er ikke let at være AaB fan i dag..

Det har været en hektisk weekend i en hektisk periode. Frederik spiller med jævne mellemrum kamp i vores weekend, det er ok, de spiller godt og jeg vil gerne se på, men der går  jo rask en del timer på den konto, Josefine har også haft gymnastik opvisning i weekenden, og det er jo både med for -efter og underpremiere..


Et levende skjold af stolte fædre

Det er en tilbagevendende begivenhed, at vi hvert år bruger en HEL søndag på 2 x 15minutters opvisning, denne gang ingen undtagelse. Hvert hold skal af en eller anden årsag lave opvisning med timers mellemrum..

 


Josefine og de andre fra Spring hold 3

Selve opvisningen er ganske imponerende, og min datter har ikke arvet min stive krop, hun kan jo nærmest vrides i enhver retning.

De få timer jeg pletvis havde for mig selv i løbet af weekenden blev brugt på, at samle og opsætte et drivhus jeg havde købt i det lokale Jem&fix varehus.


Jem & Fix drivhus

Et er, at det er forbandet møjsommeligt og røvkedeligt job, at samle den slags, så går timerne oveni med, at føle sig gevaldigt snydt! Jeg har ALDRIG, og jeg gentager ALDRIG troet, at man kan få så lidt drivhus for 1000.- Det er simpelthen ikke 300.- værd. Et forfærdelig skrammel af tynd aluminium og endnu tyndere plexiglas.  Jeg er så træt af købet, at jeg ikke engang gider bolte det fast mod væggen i håbet om at vinden fjerner det for mig, og jeg kan bruge det som undskyldning for, ikke at have det stående..  Køber aldrig drivhus der igen!

Jeg ved det godt, at hver gang dagene bliver længere, og temperaturene stiger, så bliver jeg rastløs som en flok bissende kvier, jeg bliver indestængt og irriteret, og alt går for langsomt – det er det samme hvert år… MEN i år synes jeg da godt nok, at april har været lang og kold, der har været forfærdelig få solskinstimer og al for megen regn og blæst. Temperaturen er sjældent i nærheden af 10 grader, det er jo uhørt!

Oveni det, så er jeg ramt af min første rigtige influenza siden jeg stoppede med at ryge for 1 år, 26 uger, 5 dage og 9 timer siden. Jeg har ikke røget 13835 cigaretter, og har sparet 27671kr på ikke at ryge.. Min MC har snart tjent sig hjem.. Nå tilbage til influenzaen.. Det er den mest irriterende, overflødige og ligegyldige tilstand at være i, jeg kan simpelthen ikke fordrage den inaktivitet der følger med, at være overladt til passivitet og kedsomhed.. Det gør jo selvfølgelig ikke mit humør bedre, og jeg har lignet en tordensky den sidste tid, og har også selv kunne mærke irritationen ligge latent og presse på for at rive hovedet af den første den bedste, men nu satser jeg på, at det vender igen. Min influenza er for aftagene, og mit humør rækker også længere op nu..

Anyhows.. Jeg synes faktisk det er ok ind imellem, at have en periode, hvor alt går op i hat og briller, hvor hver dag er årsag til irritation og lysten til at være en sur gammel mand, får lov til at blive udlevet. Det kan ikke være lyserødt hele tiden, og den her gang tog jeg en beslutning om, at jeg havde lyst til at være sur og tvær, træls og underskudsagtig, jeg havde brug for at komme ud og af med lidt tværsind - Det er ok ikke hele tiden, at gå rundt og ligne en evig succes.

I morgen tager jeg hul på en ny mc sæson, der er træf i Lundby krat, jeg har fået godt hul på min træning og mine løb, min knæskade driller ikke så meget som den kan, jeg skal fiske laks på fredag, jeg har weekenden fri til ??, det ser jo alligevel ikke så tungt ud det hele, og det bliver såmænd også forår på et eller andet tidspunkt, så mon ikke også jeg finder optimisten gemt et eller andet sted, og river lidt overskud med mig.. Jeg glæder mig til et langt forår, og en varm sommer, så jeg igen kan lægge et år på kalenderen, så jeg igen kan tage en runde med livet, og igen se mig selv i spejlet som en klogere udgave af mig selv.

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>