Get the Flash Player to see the slideshow.

Projektion eller mangel på selvindsigt…

En gang imellem møder vi mennesker som på mange måder minder om os selv, en person man nyder at være sammen med fordi man tænker ens. det er jo fantastisk når det sker. Der er jo ikke noget skønnere end at være sammen med “sig selv”, nikke anerkendende af de samme ting, nyde de sammer værdier og helt igennem være enige om det meste.

Desværre er der ofte en bagside af den indsigt og ensartethed det giver, man er også i stand til at genkende de fejl man selv indeholder og ikke særligt gerne vil have frem i lyset… Wikipedia skriver:


Carl Gustav Jung

Projektion (psykologi)

Projektion er, som psykologisk begreb, den mekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har, og som man ikke vil være ved.

Noget der ofte sker, i forbindelse med personens skyggesider (alt det, personen ikke vil vedgå sig, og som altid vil trænge sig på direkte eller indirekte) eller i forbindelse med den maske man har tillagt sig i forhold til omverden.

Projektion kan også ske, når man tillægger en person af modsat køn nogle egenskaber, som man rent faktisk selv er bærer af i sin ubevidste modsatkønnethed.

Projektion kan også foregå kollektivt, således at fx en nation tillægger en anden nation nogle egenskaber, som den selv har.

Indenfor dybdepsykologien siger man, som en forståelsesmæssig tommelfingerregel, at 90 procent af de (dårlige) egenskaber man tillægger andre, reelt hører til ens egen ubevidste psyke.

Se nu bliver det for mig svært… Når jeg bliver opmærksom på ting hos det andet menneske som påvirker mig i negativ retning, er det så “mønstre” fra mig selv jeg kan genkende, er det min egen egoisme og snæversynethed jeg ser. Det er bestemt tankevækkende, skal jeg lade det være utalt, eller skal jeg gøre opmærksom på, at den adfærd udløser noget negativt i mig?

Hvad gør man som menneske, når man møder et andet menneske som i den grad kan vække en vrede og frustration, som er ødelæggende for alt godt. Er det et spørgsmål om tolerance og respekt, skal man “acceptere” projektionen som et billede på sig selv. Kan man vælge at ignorere projektionen, eller skal man tage den frem og håndtere de egenskaber man får øje på, så de kan lægges ind på den rette hylde.

I nye relationer er der ofte brug for “justering” af hinandens gøren og laden, så der er plads til begge parter. Via dialog kan der findes en løsning på disse justeringer.  Jeg oplever at dialogen opfattes fjendtlig og angribende, og reaktionen er udelukkende vrede og agressivitet, hvor budskabet helt drukner i en ordflom af beskyldninger og påstande. Det værste er at kunne se de selvsamme egenskaber i vedkommende hvor ordstrømmen kommer fra…

Er det så tid at give op, vælge sine kampe med omhu…..

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

2 Svar til “ Projektion eller mangel på selvindsigt… ”

  1. jeg kan ikke lade være at kommenterer ovenstående omkring projektion eller hvad der nu sker og skal kaldes.
    Jeg kender fra både mit personlige liv – og også min faglige viden den problemstilling du omtaler.
    Jeg vil foresøge at kommenterer objektivt og generelt, uden at det behøver handle om den egentlige situation.
    Vil starte med at tage udgangspunkt i dialogen. Det er ikke altid nok med en dialog omkring hvordan man løser problemer. Faktisk er mange mennesker gode til dialog – det som er svært er at lytte til hvad den anden siger, føler og mener og forholde sig til dette, UDEN at begynde at forsvare det man bliver konfronteret med. Dette er faktisk utrolig svært, fordi vi så gerne vil forsvare vores handlinger.
    Derudover kan der også skabes tanker og spørgsmål omkring, hvad der sker når den anden påvirker på denne måde – og HVORFOR man reagere med vrede, aggressivitet – hvad minder de følelser om – hvad sker der LIGE inden man bliver trigget osv. osv.. Er det fordi man i virkeligheden er ked af det og ikke har let ved at give udtryk for denne egentlig følelse, er det fordi man føler sig overset/afvist/ikke forstået/anklaget, hvor man istedet søger anerkendelse for den person man er, men ikke bliver SET i denne situation – altså igen den aktive lytning.

    Aktiv lytning betyder, at lytte, at forholde sig og gentage, hvad den anden siger, så man er sikker på man har forstået. Den der fortæller er hovedpersonen og den anden lytter og forsøger at forstå, så godt som muligt, uden at sætte sig selv i centrum.

    I mange tilfælde søger vi “noget” hos et andet mennesket, noget vi savner, noget der ikke er blevet udfyldt/opfyldt. Og det vi søger, det er jo netop det, som er svært for os og når vi ikke får det opfyldt, går vores små soldater på arbejde (forsvarsmekanismer) og hjælper os med den reaktion, som “passer-bedst-på-os”. Den måde vi har lært, at overleve på. Man kan sige, at der sker en reaktivering fra tidligere oplevelser og tidligere måde at reagere på.

    Jeg arbejder med disse problemstilling/udfordringer til daglig og ser med mine arbejdsredskaber (hypnose), hvordan denne adfærd kan ændres, så den bliver mere hensigtsmæssig – og måske faktisk ikke opstår igen.
    Der hvor man kan skabe en forandring når man fortsat oplever det samme og det samme igen, er at starte med sig selv …. for det er der man kan forandre … bare det jeg ville sige … og egentlig meget mere – dette er meget generelt, men måske giver det alligevel lidt mening …

    De bedste hilsner fra Lisbeth

  2. Tak for svaret Lisbeth :-)

    Tror ikke der findes nogle lette svar, men først og fremmest drejer det sig om at lytte, lytte til hvad andre mennesker siger og tage det til sig.

    At lytte er at lære, at tale giver ingen læring, men er kun en bekræftelse af de holdninger og meninger man har. At tale kan bruges til at afvæbne med, undgå at komme ind til kernen.

    Dialog og konflikter er skabende og kan være frugtbare, men det kræver respekt for hinanden og plads til forskellighed. Evner du ikke at deltage i en konflikt, undgår du konflikten viser det jo, at du ikke er i stand til at rumme andre end dig selv.

    Talen bliver et forsvar, og er jo i den sammenhæng en benægtende adfærd…

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>