Get the Flash Player to see the slideshow.

AaB Danske mestre 2007/2008!

Karnevallet var en god optakt til den fest der senere skulle løbe af stablen på Aalborg Stadion som nu hedder Energinord Arena. AaB blev Danske mestre for et par spillerunder siden, og havde fejret det siden. Jeg så den kamp hvor de blev Danske mestre på en storskærm på Gammeltorv. Stemningen var fantastisk og ca. 5000 mennesker var stimlet sammen for at deltage i festen. Modstanderen var den gamle ærkerival fra Brøndby, og de blev sendt hjem til “øen” med et nederlag på 2 – 0. Fantastisk!!

Nu 14 dage senere, skulle AaB spille den sidste hjemmekamp og derefter have overrakt pokalen og guldmedaljer som bevis på den enestående sæson de har haft.

På et udsolgt stadion med 14000 tilskuere, var den perfekte kulisse skabt, og der var stor stemning allerede timer før opgøret. Jeg havde købt billetter for et par måneder siden, jeg havde set muligheden for mesterskabet og ville deltage under alle omstændigheder.

Jeg har boet i Nordjylland så mange år efterhånden, at jeg har været så heldig at deltage i de to foregående mesterskaber. Meget er sket siden, i 1995 var stadion noget helt andet andet, de professionelle forhold var knapt nået til AaB. Spillerne gik rundt og samlede penge ind til klubben som på det tidspunkt var ved at gå på røven. Og som tilskuer var det lidt mere frie former vi var på stadion under. Jeg kan huske vi løb ind på banen for at hylde spillerne, det er jo helt uhørt idag pga. alle de sikkerhedsforanstaltninger der er.

I 1995 var det sammenholdet mellem spillerne der skabte resultatet, de var venner på banen og også udenfor. I 1999 vandt vi igen mesterskabet, men under helt andre forhold. Kritikkere sagde, at mesterskabet var købt, der var kommet en række nye og dyre spillere til fra både indland og udland. Resultatet var også til at få øje på i efterfølgende sæson, mange af spillerne skiftede til andre klubber, og det var kun en lille kerne af stamspillere der viste klubånd, og blev i den klub som også for vi andre betød så meget.

Siden 1999 har AaB som de fleste andre klubber herhjemme lagt et gigantisk arbejde i, at skabe en storklub baseret på en sund underliggende forretning. Resultaterne har været elendige i mange år, både økonomisk og sportsmæssigt. Tilskuertallet faldt i takt med at de røde resultater på bundlinien blev større, men i sidste sæson begyndte der at tegne sig tendenser mod en ny tid, og bedre resultater. AaB endte op med bronze medaljer og deltagelse i UEFA Cup, sidstnævnte gav holdet stor erfaring i vigtige kampe, og holdet leverede en kanon indsats mod langt større hold frabåde Italien (Sampdoria) og England (Tottenham).

En ny sæson startede hvor den forrige sluttede, nogle vigtige stamspillere søgte andre græsgange og AaB var igen dømt ude som mesterhold. Men andre trådte til, og viste at AaB ville noget mere end bronze. 10 hjemmekampe på stribe med sejr og 6 tabte kampe over en hel sæson er beviset for et fortjent mesterskab.

Jeg havde inviteret min gode ved Martin med, vi følges jo i tykt og tyndt, og det var på tide han lærte lidt om fodbold og AaB. Jeg er ikke helt sikker på han forstod hvad der foregik, men diplomatisk som han er, nævnte han ikke noget om det var kedeligt :-)

OB er et af de mere kedelige hold i Superligaen, de spiller en gang defensiv fodbold, så der aldrig bliver lavet ret mange mål. Sådan startede kampen også, meget taktisk præget uden åbnninger fra begge hold. AaB fik dog stille og roligt opbygget et overtag på midtbanen, godt hjulpet afsted af opbakningen på lægterne, fed fed stemning :-)

I slutningen af første halvleg lykkedes det så for AaB at bringe sig i front, Steven Olfert scorede på en returbold efter et hjørnespark, og stadion gik i ekstase :-)

Godt Henrik Thomsen – den tykke dreng fra byrådet ikke var på stadion, for de fleste valgte at overhøre hans forbud om rygning på Aalborg Kommunes arealer, så røgen stod tykt på lægterne. Lynge Jakobsen havde nu i forvejen taget tykt røg på forbudet, da AaB spillede sidste hjemmekamp, hvor guldet blev sikret. Han rendte rundt med en stor cigar under det meste af kampen og den efterfølgende festivitas, og manden er endda stoppet med at ryge :-)

2′den halvleg startede ud som første, en taktisk affære uden de store spillemæssige kvaliteter.  Ob var flere gange tæt på udligning af AaB’s føring, men det lykkedes at holde stand med 4-mands forsvaret, hvor vi desværre mister to af spillerne efter denne kamp. De skal istedet spille for andre klubber. Jeppe Curth – AaB mest scorende angriber i øjeblikket, lukkede dog festen med en scoring 10 minutter inden slutfløjtet. Han blev dermed også topscorer i Superligaen.

 

Efter det sidste slutfløjt blev der rigget til, så guldmedaljerne kunne overrækkes, der var en række taler, hvor der blev sagt farvel til et par spillere og takket for den store opbakning sæsonen igennem.

Danny Califf takker af i AaB, fra næste sæson spiller han i FC Møjjylland.

Lynge holder tale og takker for sæsonen, og til alles glædelige overraskelse fortæller han om Thomas Augostinussens kontrakt forlængelse.

Pokalen overrækkes til en flok glade spillere, desværre stod de med ryggen til, så smilene fik vi ikke set..

Fest!! :-)

Mere fest!! :-)

Billederne taler vist for sig selv… :-)

Pokalen tilbage, hvor den hører hjemme…

Lad endelig festen fortsætte de næste mange år, vis Brøndby og FCK, at hjerte er mere værd end cool cash. Tak for kampen AaB, det har været en eventyrlig sæson…

 

 

 

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>