Get the Flash Player to see the slideshow.

Mini heste og maxi mænd..

Nu er det så 10 dage siden jeg igen blev standsmæssigt kørende i mit tyske automobil, og jeg kan afkræfte enhver teori om at jeg skulle lide af køresyge, altså den man bliver svimmel af, men køresyge i form af at have en voldsom trang til at køre bil er hel intakt og til stede. Det er lykkedes mig at køre godt 1200km på de 10 dage, absolut uden noget formål andet end at køre… Indtil videre er jeg ganske godt tilfreds med hvad jeg har oplevet undervejs i bilen, hvad jeg har oplevet udenfor bilen er så en helt anden sag, der har jeg været lidt mere uheldig…

Det startede søndagen efter jeg havde fået bilen, Martin og jeg besluttede at køre til Rold Skov for at tage billleder, der er fantastiske farver i efteråret, det er lidt de sidste krampetrækninger inden det hele bliver koldt og bart. Rold Skov ville jo være oplagt til det, der er masser af bøg og eg, begge er ganske smukke i efteråret, brændte farver i gul og brunt.. Vi kørte af motorvejen mod Støvring, drejede fra ved Støvring Syd, og fortsatte mod Skørping, på et tidspunkt går vejen ned i en ådal, beskyttet af træer på begge sider. Og på engen gik en masse Shetlandsponyer, søde er de og ganske små.

De skulle selvfølgelig fotograferes, og vi parkerede bilen i rabatten og jeg gik ned af en skrænt for at komme ned på marken hvor de gik. Midt på skrænten var der så en lille hindring i form af et elhegn… Forsigtigt mærkede jeg efter om der var strøm i skidtet, det var der ikke, jeg holdt endda fast i i hegnet uden at mærke noget, men da jeg så kravlede under hegnet og kom til at røre ved hegnet med mit baghovede, så skal jeg da love for det virkede igen! Jeg ved ikke hvordan jeg kom ned af skrænten, men jeg vågnede i en dynge, viklet ind i kamera og kamerataske… Jeg havde fået et elektrochok – som om min hukommelse ikke er dårlig nok i forvejen… Lidt skræmmede at der ikke skal mere til, jeg havde det forbavsende godt, men kunne bare ikke huske hvordan jeg var kommet ned af skrænten..


Billede venligst udlånt af Martin

Martin havde godt set jeg faldt, men havde ikke bidt mærke i det skulle være specielt dramatisk… Nå men vel nede for enden af skrænten blev jeg nærmest belejret af de små ponyer, søde er de og bestemt snaksagelige..


Charmerende dyr

Jeg er sikker på min mor kan se lighedspunkter mellem hestenes pandehår og mit eget, men lad nu det ligge..


Fodbad, eller hedder det “hovbad”

Vi kørte videre ind i skoven, og havde som mål “Store Blåkilde” som jeg havde set for år tilbage og gerne ville se igen. Dengang så jeg kildeørreder i kildevældet, de samme kildeørreder forvilder sig ind i mellem ud i Lindeborg Å, hvor de fanges af lystfiskere som nænsomt sætter dem ud igen, da det er den eneste bestående bestand i Danmark. Denne gang så jeg dem dog ikke, men det er alligevel fascinerende at se det klare blå vand.


Det klareste kildevand

Vandet er konstant 8 grader varmt, det betyder at insekter og andet dyreliv trives storartet i og omkring kilden, vi var bla omgivet af store sværme af myg. Isfugle og vandstære bruger stedet som tilholdssted om vinteren af samme årsag.

Vi nåede lige at vende i skoven på vejen hjem, og fik taget et par billeder af bregner i efterårsfarver, det var et ganske betagende syn..


Bregner i skovbunden

Den sidste uge har været hektisk, efteråret er altid højsæson indenfor min branche, det er der alle nyheder lanceres, konferencerne og sælgerne der skal have fyldt ordrebogen inden nytår… Det betyder at jeg ligger vandret i luften sådan rent bogstaveligt, det meste af det foregår i København, så jeg bruger uendelig lang tid på transport og kun lidt tid på at være effektiv og udførende.. 4 dage i sidste uge, og indtil videre 1 gang i denne uge, har jeg måttet stå op før det er lyst, og hoppe på flyet til hovedstaden – SAS venter ikke! Men vi venter ofte på SAS, så der er altid ventetid når jeg skal hjem igen…

Det betyder også, at jeg ikke har haft tid til at gøre en helt masse ud i kunsten at føre bil, så i weekenden besluttede jeg at drage syd på, nærmere bestemt mod Esbjerg, for at besøge dem jeg kender dernede. Jeg havde lånt ungerne ud lørdag og søndag, så jeg pakkede bilen og kørte afsted.. Jeg kan godt li at køre, det fylder mig altid med en ro når jeg er på vej fra et sted til et andet, det er ren terapi. Sådan var det også på denne tur, indtil jeg nåede ned omkring Kolding, hvor et stort læs i en Rover med et lige så stort læs af en kone ved siden af, lige kunne presse sig ud foran mig, så jeg måtte bremse hårdt op for ikke at køre op bag i ham. Samtidigt lykkedes det ham at sende en sten ind i min forrude som iøvrigt lige er blevet skiftet i forbindelse med syn, så jeg fik en pæn lang revne i glasset som siden stille og roligt bliver større og større… Det krævede stor viljestyrke ikke at give manden fingeren da jeg overhalede ham, han var sikkert på vej til MacDonald for at fylde fedtdepoterne op, han smilede ihvertfald da jeg sendte ham et overbærende blik….


Menesket ved havet – De 4 hvide mænd

Esbjerg er ikke en speciel køn by, den er stadig formet af at have været en af de store fiskerihavne herhjemme, selvom det i dag er offshore branchen den tjener sine penge på.. Esjergs varetegn er dog et besøg værd, og selv om det blæste en pelikan og regnen piskede, så måtte jeg lige forbi og tage et par billeder af de store mænd..


Udført i hvidt beton af Svend Wiig Hansen i 1995

Tanken bag de 4 mænd som i øvrigt er støbt direkte på stedet, er følgende:

Et barn bliver født på det reneste sted, hvor hav, himmel og jord mødes. Først når vi begynder at handle selv, går det galt. De fire ens ansigter skuer ud over havet og giver næsten et guddommeligt indtryk. Pure og rene, som de er. Pejlemærker mellem havet og civilisationen. Og når man står ved deres fødder, oplever man sin egen lidenhed, derfor det guddommelige islæt.

Så sandt som det er skrevet, intet er så rent og uforstyrret som en barnesjæl, en skam vi ikke kan fastholde den sjæl..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Mini heste og maxi mænd.. ”

  1. det var nogle grimme ord i forbindelse med det lille uheld med

    forruden .sådan kan det gå hvis sin fod er lidt tung og så var

    han da et dumt svin når han ikke en gang hilste da du overhalede .

    ligheden med dig og hesten er virkelig rammende

    men træls alligevel med den sten fra det store læs i Roveren
    sov godt mor

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>