Get the Flash Player to see the slideshow.

Kan jeg ikke ændre vindens retning…

Nedenstående er et uddrag af en tekst jeg lige har læst, jeg synes den er smuk og meget sigende.

Kan jeg ikke ændre vindens retning, så kan jeg justere mine sejl, der er én smuk måde at have ret på, men mange måder at have uret på…

Jeg har tidligere brugt megen energi på at kæmpe mig op mod vinden, forsøge at stå fast midt i stormen – min vilje ske! Sådan har jeg det heldigvis ikke længere, følelsen af at have fået min ret igennem, og så finde ud af at jeg egentligt havde uret er ikke så fedt.

Nå men jeg går og hygger mig med en ganske lille smule influenza, 42 graders feber, tunnelsyn og feberdrømme, jeg vænner mig aldrig til at være syg, det er så hamrende kedeligt og uvirksomt. Jeg egner mig ikke til at ligge og kigge tomt ud i luften og bare lade tiden gå, men sådan har min weekend næsten været. Det startede torsdag aften med lidt ondt i halsen, og så gik det ellers stærkt, drænet for energi og ondt i hele kroppen…

Jeg vågnede tidligt søndag – igen, sad og hostede over en smøg og en kop kaffe, kiggede ud på haven som var dækket af den første frost, og kunne høre fuglene sidde ved de friskluftsventiler der sendte lidt varm luft ud af huset. Ved 7 tiden var det lyst, og en skyfri himmel brød frem af disen, jeg blev enig med mig selv om at selv om jeg var syg, så ville jeg have noget ud af dagen. Min første gode gerning bestod dog i, at sætte fuglenes foderbræt frem og fylde det med solsikke og nødder, det faldt i god jord, for 10 min. var der et mylder af skovspurve og musvitter, herligt!


Rimfrost

Jeg var kommet til at skrive på min Facebook profil, at jeg var syg, det resulterede i en sand storm af gode råd om hvordan en influenza skal takles, her er et par stykker af de gode råd:

En ubehandlet influenza vil vare i ca. 14 dage. Under kyndig behandling kan man komme ned på ca. 2 uger. God Bedring.

Ro, renlighed og regelmæssighed.

Havde du været en hest, var du blevet trukket med om bagved….

Det eneste brugbare råd jeg fik var omkring brugen af ingefær, det virker kan jeg mærke… Andre kaldte mig tudefjæs og bette pus.. Så meget for gode venner…


Paradisæbler

Jeg kunne mærke rastløsheden bygge sig op i takt med at solen steg, jeg trak i thermo undertøjet og den tykke dynejakke, tog tasken med kameraudstyr og satte mig ind i bilen for at køre en tur i omegnen. Havde ikke rigtigt noget mål, men skulle køre mindst 25km/l, så det gik ikke så stærkt. Et godt stykke ude af Hadsund landevej drejede jeg mod venstre fordi jeg kunne, og fulgte vejen langs engen og den gamle fjordbund. I kanten af vejen sad en musvåge på et dødt træ – et perfekt motiv, men inden jeg fik stoppet bilen og samlet kameraet med telen, så var den væk… Jeg havnede ved Vaarst, alene navnet bør advare mod et bondesamfund, og det var det også, 20 mtr fra hovedgaden gik et kreaturhold inde på en mark sammen med 5 fasaner, jeg drejede fra ind af en grusvej og endte et eller andet sted i Himmerland ca. 10km fra hovedvejen. Jeg var helt sikkert den første der havde kørt af den vej den morgen, for der var rådyr overalt, jeg nåede at fange et par stykker af dem med telen inden de lugtede lunten og luntede af..


Rådyr i engen

Jeg var også ude på et vildspor for grusvejen endte i noget der så meget blødt ud mellem alle tuerne, så jeg vendte om og fortrød lidt, at jeg ikke havde købt en “4 motion” golf da jeg nu var igang…

Videre ud af vejen mod Kongerslev over mosen med alle udgravningerne af spagnum, det ligner et månelandskab, goldt, vådt og ufrugtbart, gad vidst hvor længe de får lov til at udnytte mosen på den måde…


Nu jeg er igang med de firbenede..

Nå men jeg endte som så ofte før ude ved udsigtstårnet mellem Dokkeldal og Øster Hurup, det er et af mine yndlingssteder når jeg er på “tur”. Der er noget forjættet over at stå på den ene side af hegnet, og se på den uforstyrrede natur på den anden side.. Det er altid et fantastisk panorama, at stå i tårnet og spejde efter kongeørne eller kronhjorte.. I luften var der ingen hjemme, men langt ude i horisonten så jeg en stor flok krondyr komme gående mens de åd sig gennem vegetationen..


Tyren står og brøler på heden

Det første jeg så var tyren der skridtede vejen af, stoppede op og løftede struben mod himlen og brølede, det kan jeg et eller andet sted godt forstå, da jeg så alle de hunner han havde i følget.


Hunnerne kom længere tilbage

Ulempen ved den slags offentlige udsigtssteder er, at de også anvendes af andre, og lige pludselig væltede det ind med resterne af lærene fra Tvind skolen, eller “Land og Folk”, sådan så de ihvertfald ud i deres islandske sweatere, gummistøvler og sygekasse briller… Det var som at vende tilbage til de fede 70′ere – alt var økologisk, selv deres ildelugtende madpakker, og så drak de selvfølgelig økologiske hvedeøl…. 20 kikkerter og ligeså mange flippere fylder en del i det tårn, og da hele rummet fyldtes af begejstring over en eller anden pip de havde set ude i horisonten, så var målet fuldt! Jeg gik ved sætnignen “Så er vi oppe på 52 arter i dag, det er helt fantastisk“. Javel så…Hvamed at prøve i Zoo eller Randers Regnskov, der er flere hundrede forskellige arter… Jeg skyndte mig væk, gik under viadukten og over på den anden side af kystvejen, ned til stranden hvor der helt sikkert var mere ro..


Kattegat kysten

Jeg ved godt der er nogen der kalder østkysten et hav, men når man som jeg er opvokset på vestkysten, så har man svært ved at tage det alvorligt, det er meget hyggeligt og flot, men det har intet med “hav” at gøre.. Jeg forsøgte at komme tæt på en flok fugle der sad på et rev, men jeg så nok ikke specielt troværdig ud, for de forsvandt lynhurtigt, så jeg vendte tomhændet tilbage uden billeder i kassen, faldt dog over en ege gren på vej gennem krattet, den viser om noget hvor blå himlen var igår..


Så fåes det ikke meget mere blå

Selvfølgelig giver sådan en tur bagslag når man er syg, så jeg krøb rystende ind i bilen og kørte hjem igen. Josefine og Frederik kom heldigvis forbi for at vise sympati med deres syge far, og Josefine valgte at overnatte, det var nu hyggeligt.. Vi snakkede julegaver selvom jeg nu nok mener det er lidt tidligt at tænde for den knap der giver spænding i maven…

Nå ja forresten, jeg rejser til Portugal på onsdag, nærmere betegnet Algarvekysten, jeg er så heldig at skulle deltage i en konference, og jeg synes jo det er et genialt sted at placere sådan en. Problemet er bare, at det udenfor sæsonen er nærmest umuligt at komme til og fra området med fly, så det ender nok op med at jeg lander i Lissabon og lejer en bil til at køre de sidste 300 km frem og tilbage. Det passer desværre også så dårligt med flyet hjemad, at jeg er “tvunget” til at bruge weekenden dernede, inden jeg kan komme hjem :-)

Kan være jeg skriver dernede fra, som altid har jeg en pc og et kamera med…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

2 Svar til “ Kan jeg ikke ændre vindens retning… ”

  1. Dejlig vibrerende beskrivelse af en smuk dag….ikke dårligt af en feber-syg mand!!

  2. Ih altså jens, jeg vidste slet ikke du gik sådan op i at tage billeder, de er kanon flotte…

    Go bedring med influenzaen din stakkel ;-)

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>