Get the Flash Player to see the slideshow.

Albufeira – Portugal 2008

Hvilken anden måde at slutte et hektisk efterår på, end at deltage i en erhvervsrelevant konference i Portugal. Jeg deltog sidste december i noget tilsvarende, bare med en anden initiativtager. Dengang var det ISF som inviterede til Sydafrika, denne gang er det OWASP, en anden organisation som gør en masse indenfor IT-Sikkerhed, dog primært synliggørelse af sikkerhed i web applikationer, og så ikke mere om det…

Jeg fik invitationen med ret kort varsel, fik faktisk først en mail om det sidste tirsdag, så jeg måtte sadle hurtigt, og uden at vide hvor det var. Agendaen så vældig interessant ud, og jeg fik ret hurtigt kogt det ned til to dage som havde relevans for mig, men hvor f… ligger Albuferia??? I Portugal viste det sig, faktisk helt ude på Algarvekysten, så langt sydpå som man nu kan komme i Portugal. Algarvekysten tror jeg de fleste kender, jeg har aldrig været der, men ved at det er et yndet turistmål om sommeren, så det lød da som det helt rigtige sted.. Hvad jeg ikke vidste var, at udenfor sæsonen er det temmelig svært at komme dertil, især når man er så sent ude som jeg var. Efter lidt snak frem og tilbage med BCD Travel , blev løsningen, at jeg skulle flyve Aalborg – Kastrup – Barcelona – Lissabon, og derfra i bil de sidste 300km (se rejseplan). På papiret en overkommenlig tur, bortset fra at jeg skulle hjemmefra kl. 05:30 og hvis alt gik vel, ville jeg være fremme først på aftenen – pæn lang tur…

05-11-2008

Sen aften i Albufeira, eller det vil sige kl. 22 her, men 23 hjemme i Danmark.. Jeg er nu fremme ved målet efter en temmelig hård tur synes jeg nok. Jeg er stadig ramt af influenza og feber, så min nattesøvn er det så som så med, så det var meget mørkt, og jeg var meget træt da jeg vågnede ved den infernalske larm mit vækkeur lavede kl. 4:30.. Jeg fik slæbt mig op til kaffekoppen og lidt røg, sad og gloede lidt ud i luften og blev enig med mig selv om, at det her var galmandsværk, jeg var stadig ikke ok, men måske varmen dernede kunne hjælpe lidt..

Jeg blev hentet af en taxi kl. 5:30, og stod på flyet til Kastrup uden problemer, bagagen blev checket ind hele vejen igennem, så var den da af vejen. Fremme i Kastrup, hvor jeg efterhånden har været en del gange, fandt jeg en af de små oaser der stadig kan findes i den lufthavn, jeg fik trukket lidt frisk luft gennem cigaretten, og fortsatte til den toldfrie, det kunne jeg lige nå. Hér er så endnu en af fordelene ved at være single, tænk sig at gå og ose rundt i god tid og lede efter dufte til sig selv. Ikke noget med en lang indkøbsseddel med kvindeting og navne jeg ikke aner hvad er, ikke noget med at tømme mit kreditkort inden jeg selv får fundet noget, jeg måske lige kan få puttet ind også..

Jeg skulle videre med Spanair, og de tager jo ikke tingene så tungt, så ret hurtigt var vi en ½ time forsinket, men vi nåede da frem til Barcelona kl. 11:30 efter 3 timers flyvning.. Barcelona lufthavn er ligeså trist som de fleste andre, Frankfurt er måske lidt mere trist, men fælles for dem begge er, at de på trods af mange tusind kvadratmeter, ikke har fundet sølle 2 til en rygekabine hvad f…. er det for noget! Der er sgu da ikke nogen der skal tvinge mig til ikke at ryge… Så den hjælpsomme kvinde i informationen fik en hilsen med da jeg spurgte om et sted at ryge, fik at vide, at lufthavnen var “ikke ryger” område, forstå dem hvem der kan.. Hun fik at vide hun repræsenterede en tåbelig lufthavn… Dejligt at få lidt luft ud…  Helt ærlig, det har da ikke noget med rygning eller ikke rygning at gøre, det er en eller anden absurd fanatisk embedsmand med lidt magt der træffer den slags tåbelige beslutninger, for 10 år siden kunne vi ryge i flyene….

Nå jeg skulle videre, hoppede på et halvtomt fly til Lissabon, og endnu 2 timers flyvning, landede uden forsinkelse eller andet i Lissabon, hvor det var et skønt vejr, lunt og solrigt, så jakken røg på vejen ud af flyet.. I Lissabon lufthavn må man ryge, hvilket herligt land! Allerede efter 5 minutter synes jeg langt bedre om portugisere, end om tyskere eller spanske ryttere.. Jeg fik røget et par cigaretter mens jeg ventede på min kuffert, videre til Hertz hvor jeg hjemmefra havde lejet en bil, så der ikke skulle være usikkerhed omkring den videre transport. Det var en Renault Clio af alle “biler”, mine prøvelser var ikke forbi…

HUSK AT TRYKKE PÅ BILLEDERNE!


Undrer mig over man kan sælge den slags…

En lille frækkert at se på, men så langt fra at være det, 0 – 100kmt på en time, et blinklys med sin helt egen rytme, det er som om hele bilen er spændt sammen med elastikker, dette køretøj skulle bringe mig levende gennem Lissabon – tak skæbne. Allerede efter få hundrede meter kom den første udfordring, en rundkørsel af massive dimensioner, 6 spor, 8 til og -frakørsler og 5 lysreguleringer, det var ragnarok og et kaos af dyttende biler på alle sider. Jeg kastede mig ud i det, bilen er jo forsikret, tog sigte mod den udkørsel jeg skulle af ved, og kiggede kun lige frem – også når de dyttede, og slap levende igennem, men har ingen anelse om hvorfor..

GPS’en viste mig vej, og jeg var snart på vej ud af byen, lidt mere svedig end da jeg startede, men alligevel uden skader, jeg var igennem et par rundkørsler mere, men ikke i helt samme størrelse, men nok til at de dyttede fra alle sider.. På vej ud af byen kørte jeg over en af de længste broer jeg har kørt på, jeg ved ikke hvad den hedder, men jeg mener at have se den i Discovery.


Billede taget fra bilen

GPS’en gav mig mulighed for at vælge betalingsveje fra, så det gjorde jeg, ikke så meget på grund af pengene, men mere fordi jeg ved at undgåp motorvejene kunne se lidt mere af landet. Men da jeg drejede fra motorvejen og ud på landet, så beregnede GPS’en en ny køretid der var 3 timer længere! Og jeg fandt ret hurtigt ud af hvorfor, det var forfærdelige veje, men jeg fik set en masse af det jeg ville. Undervejs kørte jeg forbi store områder, hvor den eneste vegation var kork eg, ret morsomt at se træer stå uden bark, men der skal også laves seriøst mange propper til vinflasker. Dernæst var det små landsbyer og vinmarker, og et par steder så jeg også olivenlunde og citronplantager. Jeg fik drejet bilen ind på motorvejen igen efter at have kørt nogle kilometer på den måde, og herfra var det bare at gi den gas! Clio’en kunne trække 140kmt på lige vej, og 90 op af bakke, jeg tror der sidder en 0.2liter motor i den.

Resten af turen mod Albufeira forløb uden problemer, jeg kørte forbi en fotofælde undervjes, men GPS’en havde advaret mig inden.. Først da jeg var omkring 50km fra Albufeira begyndte naturen at ændre sig fra store tørre marker, til kuperet terræn med masser af træer og anden grønt.


Billede taget med 120kmt :-)

Omrkring kl 18 lokaltid var jeg fremme i byen, men det jeg troede var en lille intim fiskerlandsby som den er beskrevet de fleste steder, viste sig at være en temmelig stor og uoverskuelig by, og min GPS kendte ikke det hotel jeg skulle bo på, så jeg brugte den næste times tid på at trille rundt i området inden jeg fandt det rette sted. Santa Eulalia Resorter et større område, hvor hotellet som centrum er omgivet af lejligheder som også hører til resortet, jeg var imponeret.

Jeg fik udleveret keycard til den lejlighed jeg havde reserveret, og portieen kørte mig dertil i sin golfbil. Jeg gik ind i lejligheden og blev mødt af en Índer! “Good Efevening sir, how are you”, øh hvem er du?? Der var gået kuk i deres reservation, så jeg skulle bo sammen med en inder, dele dobbeltseng osv… Naah vel! Tilbage til receptionen, nyt værelse hvor jeg alene kunne nyde dobbeltsengen… Det var med et lettelsens suk jeg smed mig på sengen og slappede af.. Jeg var sulten, en hel dag på flymad giver en naturlig appetit på rigtig mad, så jeg skyndte mig at pakke mine ting ud, og finde mig til rette på værelset. Jeg nåede lige at få solnedgangen med fra min altan.


Solnedgang over Algarvekysten

Jeg begav mig ud i byen som sine steder viser sig at være meget farverig, festlig og engelsk. Det ser ud til at englændere har okuperet området, ihvertfald er de fleste barer engelske, og storskærme viser fodbold overalt. Jeg fandt et sted, hvor de kunne servere en T-bone steak som jeg skyndte mig at spise. Trætheden var til at få øje på, så jeg var mest indstillet på at returnere til min seng, og være frisk til dagen i morgen. Efter en lidt rundtur i byen, mæt og tilpas i det gode vejr, vendte jeg retur til hotellet og min seng..

06-11-2008

Efter en urolig nat med et lagen som dyne, hvilken åbenbart er det der bruges hernede på trods af at temperaturen ikke skriger på sommer, stod jeg op til høj solskin på balkonen. Lidt groggy og med en stor tørst efter kaffe, hoppede jeg i badet og derefter morgenbordet som bestemt ikke manglede noget.


Udsigten fejler ikke noget

Herefter videre til registrering på konferencen, hvor mit navneskilt lå klart med navnet “Jens Larsson”, hvilket jeg synes lyder en smule svensk, jeg valgte ikke at blive fornærmet for en amerikaner er forskellen nok forsvindende, så lige nu øver jeg i at blive tituleret “Mr. Larsson”.. Jeg hilste på nogle af de andre deltagere, og fandt ud af, at jeg er den eneste dansker i selskabet, men ellers er der god spredning på deltagerne, hvor der både findes afrikanere og sydamerikanere..


Mit værelse

Lige nu har vi middagspause, og jeg er gået for mig selv for at skifte tøj.. Jeg troede dresscoden var “pæn”, men det viser sig, at samtlige deltagere er indbegrebet af nørder, og jeg burde have langt flere krøllede t-shirts med, det er faktisk kun “staff” der er nogenlunde klædelige. En af deltagerne er en kvinde, hun er indbegrebet af min opfattelse af “Lisbeth Salander” fra Stieg Larsson’s bøger, dog er hun en del højere, men ellers passer beskrivelsen, og hun er ligeså sær – herligt!


Middagsmad i solen

Jeg tror de fleste deltagere sidder med en bærbar pc, jeg tør ikke tage min med, da jeg er den eneste der anvender Microsoft operativsystem, alle andre bruger en eller anden afart af linux, det er nørdernes paradis her! Jeg troede, at når vi nu bor så fint et sted som vi gør, så ville maden afspejle det, men nej! Middagsmaden blev indtaget i solen ved poolen og bestod af pizza, pommes frites og cola – nørd mad….

Vi har et temmelig komprimeret program fra kl. 9 morgen og frem til 20:30 hver aften, dog med en pause midt på dagen. Jeg brugte pausen på at finde et apotek i området, så jeg kunne få gjort noget ved min influenza, jeg købte penicillin, og så håber jeg at det går lidt bedre i morgen, jeg lyder som en dampmaskine lige nu.. Jeg tog selvfølgelig mit kamera med, når jeg nu alligevel skulle helt ind til centrum af byen og de små gader.

 
Smalle gader i centrum

Godt nok nok er min bil ikke af de største, men det var en temmelig stor udfordring at finde en parkeringsplads i de smalle gader, så jeg endte med at have 10 minutters gang ind til centrum. Jeg tror der er flere englændere i centrum, end der findes indfødte, charmen var derefter, så fik ret hurtigt klaret det jeg skulle og vendte bilen hjemad igen.


Indgangsparti til et hus

Tilbage ved hotellet igen, gik jeg en tur ned på stranden som kun er et stenkast væk, ganske idyllisk må jeg sige.


Panorama ved stranden

Jeg forstår godt turister flokkes hertil i sommermånederne, det er malerisk smukt med det næsten spejlblanke hav i baggrunden.


Der mangler kun en letpåklædt kvinde i forgrunden

Nå tilbage til konferencen, hvor der lige nu er pause inden gallamiddagen i aften, nørder til gallamiddag??? Det skal nok blive sjovt… Og så venter vi en eller anden overraskelse her kl 19:30, jeg må hellere se hvad det er.

07-11-2008

Det blev en rolig aften, overraskelsen så vi ikke noget til, og galla middagen valgte jeg fra, dels er jeg ikke specielt oplagt til fest, og dels så jeg at hovedretten bestod af dødt får, ikke lige mit hof, og slet ikke  til 50 euro. Jeg tog istedet ind til byen, fandt et spisested på gaden der kaldes “The Strip”, sikkert opkaldt efter gaden med samme formål i Las Vegas, jeg vil dog sige, at der er temmelig stor forskel på de to, men det er selvfølgelig ok at have lidt ambitioner i den retning.

Det er ikke lykkes mig at finde et sted, hvor der serveres traditionel portugisisk mad, det er bestemt et turiststed jeg er havnet på, det må jeg råde bod på i weekenden, hvor jeg kan komme lidt rundt i omegnen.

Jeg vågnede lidt tidligt i dag efter en hel nats uforstyrret søvn, det er jo ganske herligt, kan være jeg ikke dør af influenza alligevel… Jeg nåede at fange solopgangen fra min altan, mens jeg så på de små fiskebåde der sejlede ud fra kysten, hvilken herlig måde at få øjne på..


Solopgang over Algarve

Programmet i dag bar præg af aftenens gallafest, så det var en mere eller mindre bare en “round up” af de sidste dages konference, hvad var godt og hvad ikke var godt. Kl 16 gik vi hver til sit. Amerikanerne kan se frem til 2 dages transport for at komme herfra, de bliver hentet i nat ved 3 tiden, godt det ikke er mig, jeg synes det er rigeligt, at skulle bruge hele søndagen på at komme hjem.

Jeg har ikke rigtigt fundet ud af hvad jeg skal mene om konferencen som har været meget anderledes end det jeg er vant til. “Open Source” folk tænker anderledes, de er lidt mere autonome og er bestemt ikke autoritetstro. Agendaen var kun retningsvisende og bestemt ikke tidsfast som jeg kender det, var et ikke emne ikke udtømt, så fortsatte man bare indtil resultatet var på plads, så måtte der bare justeres i den anden ende, jeg fik det jeg kom for, men fik ikke yderligere bonus med herfra af relevans for mit job, så er det en lang rejse med en masse spildtid som jeg hellere ville have brugt anderledes. OWASP er en forholdsvis ung organisation, det bærer den i høj grad præg af, jeg savner lidt et mål og fundament som strækker sig lidt videre end “bare” at understøtte open source.

Nå skidt jeg er 2 dages lærdom klogere, og har endnu en dag jeg skal have til at gå hernede inden jeg kan komme hjem. Resten af eftermiddagen blev brugt på at handle lidt fornødenheder til resten af turen, jeg søgte lidt uden for “little england” som Albufeira centrum med rette kan kaldes, det er lettere at få en helflaske billig polsk vodka, end det er at få en kop kaffe, hvilket ikke siger ret meget om portugisere, men en helt masse om englændere..

Jeg fandt et shopping center udenfor byen hvor det var helt tydeligt at de lokale handlede, jeg gik lidt rundt, kiggede priser på hverdagsting. Portugal er til min overraskelse faktisk mere dyr at handle hverdagsting i end Danmark. Jeg gik ind i et supermarked som minder om Føtex, og var lige ved at vende om igen, der var en forfærdlig lugt derinde fra, men alle andre så ud som om det var normalt, så jeg fulgte trop. Jeg gik lidt rundt inden jeg fandt årsagen. I supermarkedet var der en fiskeafdeling som dem man også ser herhjemme, men i denne stod der en palle midt på gulvet med tørrede fisk, det var dem der stank helt vildt. ´

Jeg fik overstået mine indkøb og fortsatte ind til centrum, hvor jeg ville forsøge at finde en kop kaffe på en café og nyde den sidste sol i dag.


Palme, klokketårn og solskin

Det er temmeligt forvirrende at finde rundt i den indre by, små snoede gader som ofte er meget stejle, kan fjerne enhver stedsans, men jeg fik da fundet et sted, hvor jeg kunne få en kop kaffe og lidt sødt til. Heldigvis under en parasol, for der kom en hektisk byge som efterfølgende klarede den støvede luft fint.


Smalle gader

Sådan gik der hurtigt et par timer, jeg synes det er ganske godt tidsfordriv, at sidde på en café og betragte de mennesker der kommer forbi. Englændere kan ses på lang afstand, de minder meget om danskere tilbage i firserne, hvor “tøj og sko” forrretningerne havde kronede dage. Portugiserne er ikke så høje som jeg troede, men generelt meget venlige og ikke mindst hyggelige.

Jeg fandt lidt senere en restaurant, hvor jeg kunne sidde ude og nyde den gode aften, snakkede kort med ungerne i telefonen, de nyder også godt af at jeg er afsted, da deres farmor og farfar har overtaget mine forpligtelser i den retning, så der er dømt forkælelse..

Det kan undre mig når jeg sidder sådan et sted, at de englændere der kommer, bestiller “Fish’n chips” og ser engelsk tv… Hvorfor skruer de ikke bare op for varmen hjemme i stuen, så slipper de for rejsen… Håber ikke det skinner for meget igennem, at jeg ikke er synderligt begejstret for det folk der bebor den tidligere danske koloni i Nordsøen..


Brandpost

På vejen tilbage til bilen oplevede jeg lidt en pudsighed, ikke at den var speciel sjov for de implicerede, men i går da jeg gik samme vej, tog jeg et billede af ovenstående brandpost. I aften var selvsamme brandpost i brug da jeg kom forbi, der var brand i et lejlighedskompleks.

Nu sidder jeg så igen på mit værelse, lidt mæt af det hele, især min halsbetændelse som godt nok er for aftagende synes jeg det mærker til. Imorgen har jeg tænkt mig at pakke bilen og køre til et par byer i området som måske ikke er helt så turistede, men nu får vi se..

08-11-2008

Jeg fandt Portugal i dag! Intet mindre, og det reddede bestemt min opfattelse af det her område, hvilket herligt sted med charme, varme og søde mennesker. Jeg har åbenbart ramt hovedåren af turister og englændere for, jeg skulle ikke ret langt ud af byen inden det hele ændrede sig til gode. Jeg vågnede tidligt som det er mig en vane hernede, helbredet går det bedre med, men jeg er bestemt ikke klar til en maraton… Spiste morgenmad i restauranten som jeg plejer og havde en mindre uenighed med den ene af tjenerne som ikke mente jeg måtte tage en kop kaffe med på mit værelse – jeg vandt :-)

Tilbage på værelset fandt jeg mit lille oversigtskort og pakkede tasken med drikkevarer, kameraudstyr og GPS’en så jeg kunne finde hjem igen, og så var det egentlig bare at komme afsted, solen stod klart og der var ingen vind, kan man forlange mere. Jeg valgte at køre mod “Faro”, en noget større by som ligger 40 km øst for Albufeia. Jeg kørte langs kysten, en lidt længere tur, men der er meget mere at se, end ved at tage motorvejen.


En troende stork…

Det var nu ikke noget problem at komme dertil, jeg havnede godt nok i et større trafik kaos som skyldes et skænderi mellem to ældre herre som tiltrak sig så stor opmærksomhed, at først en ambulance dukkede op, og dernæst politiet. Herligt med lidt kolorit, men det var temmelig svært at få bilen gelejdet der igennem med begge spejle i behold. Jeg kørte videre ind mod centrum, og fandt noget af det jeg havde håbet på – Et meget livligt gadeliv ved havnen med masser af forretninger og cafeer, og heldigvis næsten udelukkende indfødte. Jeg gik lidt rundt og fandt en ældre bydel som jeg fik fornemmelsen af var jødisk, der var ihvertfald en masse af dem, samt jødestjernen.


Daddel palme

Det kan godt være vi mangler storke i Danmark, men jeg er næsten sikker på de har nogle de vil undvære hernede… Samtlige steder der kan bære en rede er okuperet af storke, om det er kirketårne, eller lyssignaler og lygtepæle, de er overalt, lidt hyggeligt synes jeg..

I alle byer jeg har været i hernede, er de allerede i gang med at pynte til jul, det er lidt svært at tage alvorligt i starten af november og i 22 graders varme… Jeg fandt dog en lighed med den danske jul, hvor man jo alle steder kan købe brændte mandler. Hernede er det så salt ristede kastanier istedet.


Der er gang i risteren

Jeg kørte videre efter at have fået en kop kaffe, forsøgte igen at finde en lille vej uden en masse trafik. Flere gange kom jeg om ved hestevogne med fuldt læs, jeg ved ikke om det er normal praksis hernede, men det er hele familier der kører rundt i sådanne. Jeg kom om ved en af slagsen som holdt stille ved et hus fordi manden var inde i huset for at få lidt vand til sine børn. Jeg stoppede bilen og vinkede med kameraet, så de kunne se jeg gerne ville tage et foto. Det satte gang i familien som både smilede og vinkede, og jeg fik nogle billeder i kassen.

¨
Campingvogn eller?

Det må være sin sag at leve i en hestevogn, men jeg er sikker på at sammenholdet og nærheden i familien er lidt mere indtakt end den vi kender, stress er sikkert også et ukendt fænomen, de så glade ud..

Det er ikke fordi området hernede er kendt for sin historie, og man skal lede længe efter beskrivelser der omhandler fortiden, men jeg fandt en beskrivelse af et middelalder slot som skulle findes i nærheden, ved en lille by af navnet “Silves”, så den kørte jeg mod.

Silves er en lille bjergby ca. 20 – 30km inde i landet, og det er den mest charmerende og hyggelige by jeg nogensinde har oplevet. Den vil give enhver kvinde i høje hæle mareridt, dels er der brosten overalt, men de fleste gader er så stejle, at der skal files på koblingen for at komme i gang, og der er desuden meget lidt plads i de små gader. Totalt uspoleret, ingen reklameskilte for hvad som helst, kun smukke blomster og små listige steder med servering i gaderne.


Caféliv, se lige hældningen!

Jeg gik lidt rundt i gaderne, og det viser sig, at slottet i dag er integreret i hele bybilledet, huse er bygget op omkring det, og rundt om står voldene midt i det hele. Jeg fandt en lille café, hvor jeg fik en kop kaffe med kage for 2 euro, det kan jeg ikke få en halv kop kaffe til i Albufeira.


Klokketårn

Midt i det hele, og samtidigt allerøverst oppe på bjerget stod en gammel kirke som centrum for det hele, jeg gik lidt rundt og blev enig med mig selv om, at her kunne jeg godt se mig selv en måned eller to hvert år. Igen var jeg ved at falde over storkene.


Stork på hushjørnet

Jeg ville gerne have brugt megen mere tid i den lille by, men havde også planlagt at køre til en gammel militær befæstning helt ude på det yderste af Portugal. Der var et godt stykke vej, så jeg fandt på motorvejen og endte op ude på en halvø med vand på begge sider. Meget forblæst og hårdt land, men alligevel frugtbart, der var gårde og små marker overalt, med både vin og appelsiner.

Fæstningen var forholdsvis uspændende, det var blot en høj mur tværs over det yderste af halvøen, men der var en forrygende udsigt til begge sider.


Vestsiden af halvøen

Det er bestemt ikke et sted for folk med højdeskræk, jeg ved ikke hvor langt ned der er, men 50 meter er ikke ved siden af, og der findes ingen afskærmning.


Østsiden af halvøen

Det mest skræmmende var alle de “lyst”fiskere der løb rundt på klipperne med direkte udsigt til frit fald, det var galmandsværk. Ufattelig at de får lov til at hoppe rundt der, uanset de fanger mange fisk, for det gjorde de. Fiskene var nærmest lufttørre inden de havde fået dem rullet ind.


Lystfiskere på klipperne

Jeg gik lidt videre rundt på halvøen, det var temmelig svært idet det hele består af lava i alle mulige forskellige former. Der var ikke en masse at se, men jeg faldt over nogle små blomster der stod alene som det eneste farverige indslag på stedet.


Safrankrokus

 Jeg havde godt læst om Safrankrokus og dets oprindelse, og at den groede vildt ved middelhavslandende, men jeg havde ikke håbet at finde én, og så fandt jeg mange… Safran er verdensdyreste krydderi, der går omkring 100.000 støvfang til 1 kg. Støvfanget er det gule du kan se midt i blomsten, men det er ikke den helt ægte vare, selvom den ofte sælges som sådan. På samme blomst sidder nogle få støvfang som er røde, det er den ægte vare. Safran dufter meget aromatisk og smager lidt bittert, men er et fantastisk krydderi.

Det var prikken over i’et for mig på en god dag der havde “reddet” min tur, upåagtet af influenza og lungebetændelse. Jeg sidder på værelse efter en udramatisk tur hjem fra halvøen, træt og mæt. Jeg glæder mig til at komme hjem igen, trænger til at se mine unger og være syg i mit eget hjem.

Jeg tager herfra i morgen tidligt ved 9 tiden, har en lang tur foran mig, og er først hjemme omkring midnat i morgen. Det er en lang tur for en lidt tynd konference, og en helt igennem skrækkelig by i Albufeira.

Jeg vil gerne til Portugal igen, men aldrig til denne by som for mig er totalt blottet for charme, det er over 20 år siden jeg sidst var på et charter sted, denne tur bekræfter at der gerne må gå 20 år igen. Portugisere er et dejligt folk, åbne, varme og imødekommende, vejret er godt, landet er smukt og har alt det der skal til for at skabe en god ferie, bare ikke i denne by..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

5 Svar til “ Albufeira – Portugal 2008 ”

  1. en lille hilsen fra det kolde nord . Jeg har lige siddet og læst dine oplevelser med din lejebil ,sød lille bil til bykørsel , og angående rundkørsler ku du måske ha spurgt din mor til råds , jeg er aldrig blevet tudet af . men nyd turen og dit lidt farverige hotelværelse

    hilsen mor

  2. Også en kærlig hilsen fra vestjylland….spændende læsning, omend julebryggen har sløvet mine øjne betydeligt!! Kan man få nissebryg i Portugal???? o,”)

    Go´ bedring!

    Nenette

  3. Jeg ved jeg rikere at få et 00 i dansk ved at skrive nogle kommentarer til dir indlæg, men jeg vover pelsen alligevel – jeg er født og opvokset i Portugal, du ved! Og har ikke gået i skole i Danmark.

    Nåh, det var med fornøjelse jeg læst din rejsebeskrivelsen, godt skrevet og ikke kedeligt, som rejser beskrivelser plejer at være. Så godt beskrevet, at det var lige før jeg følgt mig som din ledsager.

    Jeg ved ikke hvor meget tid du har haft til at fordybe dig i et par ting, som fik din opmærksomhed, men vil gerne, hvis jeg må, give dig en forklaring.

    Den lugte i forretning, som du synes ikke var så behageligt – i en danskerens næse – var de dejlige klipfisk, som er en af portugisernes national spis; men det samger bedre end det lugter, det kan du tro.

    Angående: “…jeg fik fornemmelsen af var jødisk, der var ihvertfald en masse af dem, samt jødestjernen.”. Der findes ikke i Portugal noget sted eller bydel hvor specialt boer jøder, og det er ikke en gang sikkert, at der boer nogen jøde i dem. Du har måske lagt mærke til, at i nogle af stjernerne var der en cirkel omkring. Det var middelalder jøder påsat et stjerne ved deres huse. Senere blev alle jøder sat på flugt fra Castela (Spanien) under de katolske kongerpar. Senere, og i det 16. århundrede skulle den portugisisk kong D. Manuel den 1. gift sig med prinsessen Isabel af Aragon, datter af de katolske kongepar Isabel og Ferdinand. Men betingelsen var at også D. Manuel skulle fordrive jøderne fra portugiske jord.

    Nu, var der også kloge mennesker den gang og portugiserne har altid være mere fremmedevenlig og tolerante end mange ander folkeslag, så løsningen Portugal fandt på var at opfordre de jøder der vil blive på portugisisk territorium, at blive kristne. Dem der blev kristne, de så kaldte “nye kristne” tilføjede en cirkel omkring stjernerne i deres huse.

    Ang. folke i hestevogne: “Flere gange kom jeg om ved hestevogne med fuldt læs, jeg ved ikke om det er normal praksis hernede, men det er hele familier der kører rundt i sådanne.”. Det er stadigvæk muligt at se nogle landmænd og andre landfolk, som lader sig transportere i hestevogne. Men jeg er næsten sikker på, at dem du så (også det du tog billede af) er sigøjner. Der er faktisk en i land syd for floden Tejo (Alentejo og Algarve), og næsten ingen i nord for Lissabon.

    Det var det. Og, for resten, tak for de gode billeder.

    Med venlig hilsen
    Fernando

  4. Hej Fernando :-)

    Mange tak for dine kommentarer til min rejsedagbog, du er helt sikkert bedre til dansk, end jeg er til portugisisk :-)

    Det er et fantastisk smukt land du kommer fra, meget europæisk, men alligvel også meget “orientisk”.

    Jeg er nu stadig ikke sikker på jeg har lyst til at smage de der tørfisk, lugten var formidabel stærk og passede ikke lige til mine smagsløg :-)

    Tak for roserne :-)

    Vh Jens

  5. Hej igen

    Jeg har sidst gang glemt at oplyse dig at den bro du kørt over heder “Ponte Vasco da Gama” og er med sin 17,3 længde, den 5. længst i Verden og den længst i Europa. Den er også 30 m bred og en fri spænd på 420 m.

    Det med klipfisk – der er ingen medlem af min dansk familie (20 personer), som ikke kan lide at spise den. Du kan tro det smager godt og lugter ikke. Jeg er følger mig næsten til at invitere dig (jeg har noget i fryser). Selv Ulf Elleman Jens er medlem en klipfisk klub i København. Jeg kan foltale dig, at min kone for 40 år siden, vil ikke spise den. Nu, vil hun ikke have anden slags fisk end klipfisk. Det blev min hovedpine men heldigvis findes der 1000 måder at lave klipfisk på.

    Nu du været kun i Algarve og du synes at Portugal er meget “orientisk”. Ikke fordi jeg på nogen måde synes det kunne være en dårlig egenskab, men Algarve er noget for sig. I Portugal kaldt kongerne sig Kong af Portugal og Algarverne og nær og fjerne havene. Portugal nord for Algarve og nord for Lissabon er meget anderledes, og ikke meget forskellig fra syd Frankrig eller Italien, den sidste landet jeg mere kan sammenligne med Portugal.

    Hvis du har tid, kan du vide lidt mere omm Portugal på hjemmesiden http://www.portugalnyt.dk.

    Vh
    Fernando

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>